S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Næringsforordning for Staden København af 15. Februar 1422: »Ligeledes byde og befale vi, at enhver af de nævnte Haandværkere, der i en eller anden Købstad vil vinde, hvad de kalder for deres Laug, skal give for sin Indgang lige saa meget, som han gav Byen, da han blev Bymand (løste Borgerskab) og ikke mere«. Endvidere foreskriver denne Forordning: »at alle Embedsmænd (Haandværkere) skal bjærge og nære sig af deres Embede; det vil sige, at alle Borgere og Bymænd, der ikke driver noget af det Haand- værk, som herefter nævnes, skal bjærge sig ved deres Købmandsskab og Brygning og lignende Købmandshaandtering. Men Bager bjærge sig ved sin Bagning, Suder (Skoma­ ger) ved sin Skogerning, Smed ved sin Smedegerning, Guldsmed ved sit Haandværk, Skrædder ved sit, Skinderen ved sit — kort sagt alle Haandværkere, af hvad Art næv­ nes kan, skal bjærge sig ved hver sit Haandværk. Men skulde nogle af Haandværkerne i en By slutte sig sammen og fare uskj elligt med deres Haandtering enten med Brygning eller Bagning, Skogerning eller andet, da skal Borgmester og Raad med Fogedens Hjælp granske det ud, saa ofte det gjøres nødig, saa at alt maa gaa skj elligt, eftersom Vor Herre under og sætter Tiden i Landet til.« Endvidere siges det: »Ligeledes byde og befale vi, at ingen af de her nævnte Haand­ værk maa være eller herefter blive Borgmester eller Raadmænd, det skal alene andre Borgere og Bymænd. Og skulde Borgerne og Almuen i Købstæderne ingen Magt have Borgemestre at afsætte, uden de kan bevise os og vor Raad med Skj el, at de os og Riget ikke nyttige ere«. Alt dette vidner om en vis Mistillid til Haandværkerne, der paa denne Maade udeluk­ kedes fra al Adgang til Deltagelse i Styrelsen af de Byer, hvori de levede og arbejdede, og dette Mindreværdighedsforhold varede ved igennem lange Tider, og det bliver først under Christian d. VII, at Haandværkerne i denne Henseende fik Oprejsning for lange Tiders beskæmmende Tort og Tilsidesættelse. 21 Aar efter, den 14. Oktober 1443, giver Kristoffer af Bayern København dens Stadret, og ogsaa her finder vi Bestemmelser vedrørende Haandværk og Haandværkere; f. Eks. staar der, at den, der vil indtræde i et københavnsk Laug, ikke maa give mere end een tf Øre Pendinge, hvis man var født i Byen, medens den, der var født udenfor Byen, skulde give det samme, som det kostede ham at løse Borgerskab. Disse Bestemmelser om Til­ trædelsespengene blev aldrig overholdt, og her lagdes Spiren til den Kamp, som gennem Aarene kom til at staa mellem Kongemagten og Laugene. Dannelsen af Laugene havde flere Aarsager. De forskellige Borgere, som samlede sig sammen i Byerne fra alle mulige Egne og Samfundslag, havde ikke noget videre fælles af følgende Grunde: de havde ingen Retsregler, ingen større lokal Beskytter, intet sær­

4 8 8