S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

ligt Tilholdssted eller noget lignende som f. Eks. Bøndernes Landsbyfællesskab eller de store Gaardmandsfamiliers Slægtssammenhold, og saa maatte de selv finde paa noget: de stiftede Gilder og Laug. Af disse to Sammenslutningsformer er Gildet det ældste, det var nærmest en Erstat­ ning for Slægten. Gildet varetog sine Medlemmers Tarv, deres Gudstjeneste, hjalp dem hvis de blev stævnet for Retten, hævnede dem, hvis de faldt for Morderhaand. Hele Gil­ desordningen byggede paa gensidig Solidaritet, og derfor optoges helst Medlemmer med nogenlunde samme økonomiske Standard og Interesser. Gilderne tog i Regelen Navn efter en eller anden Helgen eller Konge; her i Landet var det mest Hertug Knud eller Kong Knud, der maatte holde for. Disse Knudsgilder tilrev sig en ret stor Magt, man husker f. Eks., at det var Knudsgildebrødrene i Slesvig, der i 1134 slog Kong Niels ihjel, fordi hans Søn Magnus havde dræbt Knud Lavard, som var deres Skytshelgen. Alle Danmarks Knudsgilder blev paa et Møde i Skanør i 1256 til sidst enige om en Del Fællesbestemmelser, af hvilke man kan se, at baade Købmænd og Haandværkere kunde blive Medlemmer af Gilderne, men derimod blev Bagerne udtrykkeligt udelukket; om det har været, fordi Bagerne var en Tak mere uærlige end de andre, ved man ikke; Brø­ dets Størrelse varierede med de svingende Kornpriser, saa det er jo nok muligt, at der har været lidt om det. Møllerne var i samme Baad som Bagerne, kan man se af et gam­ melt Mundheld, der lyder saadan: »Møller og Bager stjæler ikke, de faar det bragt«. Med Byernes Størrelse voksede Gildernes Magt, men paa samme Tid blev Haandvær- kerne trængt tilbage i det offentlige Liv, fordi deres økonomiske Forhold ikke længere var saa gode som Købmændenes. De havde for lidt Teknik til at klare andet end Dagen og Vejen, og kunde som Følge deraf heller ikke spare noget op. Det betød dog ikke, at de blev en Slags Underklasse, men det blev en Stand indenfor det i Forvejen stænder­ delte Bysamfund, og da denne Lagdeling efterhaanden var tilstrækkelig fremskreden, sprængtes Gildernes Ramme, og de faldt fra hinanden, nogle forsvandt helt, og andre tog Reformationen Livet af. I Gildernes Fodspor traadte en anden Organisation, nemlig Laugené. I Begyndelsen var Forskellen mellem Gilder og Laug kun den, at Gilderne optog alle, hvis Vandel og økonomiske Forhold var saadan, at de kunde anerkendes som Gildesbrødre, medens Laugene kun optog Udøvere af de enkelte Fag eller en Faggruppe. Der har været frem­ sat flere Formodninger om Laugenes Opstaaen. En Opfattelse hævder, at det religiøse Moment, de etiske Opgaver var Laugenes vigtigste Side, hvilket maaske kan hævder med nogen Ret, saavist som, at det i Middelalderen var aldeles umuligt at danne en Sam­ menslutning, som ikke hvilede paa kristent Grundlag. Andre Opfattelser siger, at det var

4 8 9