S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Ændringen ikke blive ret stor. Det ene Sted er ved Dragør, hvor den store Vanddybde tæt under Land har bevirket, at denne By fra tidlig Tid har haft Betydning som Havne­ plads; det andet Sted er ved »Fjorden», der danner den nordlige Del af Københavns Havn. Men medens Dragørs store Vanddybde ligger ud imod forholdsvis aabent Vand, er »Fjorden«, hvis nordlige Del svarer til det nuværende Kroneløb, og længere mod Syd gaar over i det Dyb, der kaldtes Rævshaledybet, svarende til Havnen ud for den nuvæ­ rende Havnegade, beskyttet af en vældig Bølgebryder. Da København blev til, laa denne Bølgebryders nordligste Del ikke over Vandoverfladen; men efterhaanden er de Øer, paa hvilke det meste af Christianshavn nu ligger, og Øerne Nord derfor blevet dannet ved Opfyldning paa den ganske lavvandede »Rævshalegrund«. Ved det Sted, hvor nu Knip­ pelsbro »lander« paa Christianshavn, laa en ganske lille Holm, og 100 m Syd derfor, ved et smalt og lavvandet Sund skilt fra selve Amager, laa »Rævshalen«, en noget større 0, over hvis nordlige Del nu Torvegade paa Christianshavn fører, ikke at forveksle med den nuværende Refshaleø, der er opfyldt Terræn paa en Del af »Rævshalegrunden«. Øst og Syd for Rævshalen laa Amagers oprindelige Nordkyst; den naaede intet Steds helt hen til den nuværende Christianshavns Voldgrav. Rævshalegrunden, Rævshalen og Amager beskyttede saaledes Indsejlingen nordfra til Københavns oprindelige Havn, og denne Ind­ sejling udmærkede sig ved, at der i et godt beskyttet Farvand fandtes en meget dyb Rende tæt ved Land. Renden havde flere Indsnævringer, een udfor den nuværende Toldbod, en anden udfor Kvæsthusbroen; en Fjende, der med nogenlunde store Skibe skulde forcere Indsejlingen til Havnen, maatte navigere yderst forsigtigt. Med større Dybder strakte Renden sig som nævnt til et Sted, der befinder sig ud for det nuværende Kongelige Bibliotek, men den udsendte adskillige Sidegrene, Render med mindre Dybder, der strakte sig ind mellem Holme og Grunde. En Sidegren udgik fra Rævshaledybet omtrent ved det nuværende Nyhavns Hoved med Retning mod Højbro Plads; denne Rende, der knap havde en Meters Dybde, men ikke desto mindre kaldtes »Dybet« (Dybensgade har Navn efter den) dannede det Sund, der skilte Øen Bremerholm, det senere Gammelholm, fra Sjælland. En anden Sidegren dannedes af Sundet Gamleboddyb, der i den første Del af sit Forløb skilte Bremerholm fra Strandholmen, og derefter med Dybder større end 2 m fortsatte mod Vest og Sydvest langs med Sjællands Kystlinie imellem Sjælland og de udenfor liggende Øer: Strandholm og de smaa Skarnholme. I sit Forløb svarer det til den smalle Kanal, der nu gaar langs Børsgade, Ved Stranden og Gammelstrand; men »Sundet« var betydeligt bredere, end Kanalen er nu. Der var en Bredning paa det Sted mellem Fortunstræde og Boldhusgade, hvor »Dybet« mødtes med Gamleboddyb, derefter kom der en Snævring mellem Strandholm og Sjælland, hvor nu Højbro ligger, og det

310