S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Byøvrighederne, der ønskede disse Organisationer dannet i Forbindelse med Markedsord­ ningen. Givet er det imidlertid, at Haandværkerne var nødt til at slutte sig sammen for at skaffe sig Afsætningsmuligheder for deres Produkter. I deres Oprindelse var Laugene frivillige, fagligt delte Sammenslutninger med det Hovedformaal at skabe fælles Arbejde for større Andel i Produktionsudbyttet. løvrigt fik Laugsorganisationen hurtigt en Monopolstilling med Hensyn til visse Arbejder og de Pri­ ser, der skulde tages for disse Arbejder. Dens Magt var saa stor, at den blev en Stat i Staten, og til Tider var den baade Kongemagten og Bystyret en saadan Torn i Øjet, at der til sidst blev sat en Grænse for Laugenes Dispositionsret, men saa fik de til Gen­ gæld Eneretten til Arbejde indenfor hver enkelt Faggruppe. Dette Monopol søgte Lau­ gene at udnytte paa forskellig Vis for at styrke deres Magt, for det første ved at forfølge alle Slags Fuskere — »Bønhase« — i Faget, og saa ved at gøre Adgangen til Mesterkred­ sen saa begrænset som muligt, og dette sidste opnaaedes bl. a. ved at gøre Adgangen ret bekostelig. Den Haandværker, som stod udenfor Laugene, var ingenting, men var han Laugsbro- der, var han ligeberettiget med alle andre ærlige Fagfæller med de Pligter og Rettigheder, som var omtalt i Skraaen. Skraaen var Laugets Ordensregler og Reglement iøvrigt, og Skraaen er de Regler, som de selv havde vedtaget paa et samlet Møde og nedskrevet dem, som de havde fundet paa dem; var det et Mesterlaug, blev Skraaen forelagt Borgmester og Byraad til Vedtagelse, og hvis det var et Svendelaug, for Oldermanden og Stolsbrødre i Mesterlauget. Den ældste bevarede Laugsskraa er fra Aaret 1275, og det er de københavn­ ske Skrædderes. De derpaa følgende Skraaer for Mesterlaug er Ribeskræddernes fra 1349, Rebslagernes i Malmo 1412, Smedenes i Ribe fra 1424, og Guldsmedenes i København og Skindernes i Malmo fra 1429. Der findes endnu bevaret mere end 30 Skraaer for Haand- værkslaug fra den Tid, hvor Laugsorganisationen trængte rigtigt igennem, d. v. s. i det 15. Aarhundrede. At give en nøjagtig Liste over de Laug med tilhørende Skraaer, der fandtes i Køben­ havn i Aaret 1443, er vanskeligt, men som allerede nævnt, fandtes der Skræddere med de­ res Skraa fra 1275, endvidere Bagerne, der er et af Københavns ældste Laug, langt ældre end Jordebogen af 1377. I 1403 dannede Svendene i København — med Tilladelse af Borg­ mestre og Raad samt af Oldermændene og alle menige Brødre i Bagergildet — et Broderskab og Laug, »Sankt Kathrine til Lov og Ære og deres Sjæle og alle kristne Sjæle til Salighed«. Barberernes første Skraa er Flensborgskraaen fra 1515, men Bartskærerlauget, »Skæg- ragernes« Laug, er sandsynligvis ældre. Buntmagerlauget regner selv sin Stiftelse fra 1495

4 9 0