S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Denne Fortsættelse af Gamleboddyb var »Kalveboddyb«, der som en smal Rende endnu den Dag i Dag kan følges gennem de sydlige, lavvandede Dele af Kalvebodstrand. Dens Dybde har oprindeligt været henved 2 m. Øerne Strandholm og Skarnholmene er efter- haanden groet sammen til Slotsholmen. Den nordligste Del af Kalveboddyb har en kort Tid været helt opfyldt, saaledes at Slotsholmen var landfast forbundet med Sjælland; men snart efter blev Frederiksholms Kanal gravet, saa Gamleboddyb ad denne Vej kom til at bevare sin Forbindelse mod Syd. Gamleboddyb og dets Forgreninger har et langt Stykke op i Tiden dannet Københavns egentlige Havn. Men der var andre Render, der grenede sig ud fra det gamle Rævshaledyb. Et lille Stykke Syd for den nuværende Knippelsbro, ved »Holms Plads«, dannede en saadan dyb Rende »Grønnegaards Havn« i Læ af den gamle Rævshaleøs Nordvestkyst. Andre Render dannede Forgreninger om­ kring den saakaldte »Havfrugrund«, der med mindre end en Meters Dybde laa midt i det nuværende Havneløb mellem Sukkerfabrikken og Kongens Bryghus. Kroneløb og Rævshaledyb, der som en undersøisk Fjord strækker sig fra Kongedybet ind mellem Amagers Landgrund og Sjælland for tilsidst mod Syd at opløse sig i et Vir­ var af Render og Stræder mellem Holme, Øer og Grunde, viser, at her var ganske sær­ lige Naturforhold og ganske særlig gode Betingelser for Udvikling af en Havn. Man fin­ der intetsteds ved Sundets Kyster noget tilsvarende; hvilket vil ses ved en hastig Gen­ nemgang af Sundets Bydannelser og deres Havneforhold. Det, at Hålsans Dalgang fortsætter som en undersøisk Rende paa Havbunden udfor Haisingsborg, har ikke betydet noget for Valget af Byens Beliggenhed. Renden har ligget for dybt til at have nogen Betydning for Skibene omkring Aar 1000; den betyder heller ikke noget for Nutidens mere dybtgaaende Fartøjer. Det var det nærmeste Sted ved »Øret« paa Sjælland, der blev det foretrukne; og Pladsen havde tillige den Fordel, som Borgen »Karnan« den Dag i Dag demonstrerer, at Forsvarsbetingelserne var gode, fordi den høje Brudrand, der her afgrænser Skaanes Trias-Jura-Dannelser, naar omtrent ud til Kysten. Først sent, omkring Aar 1800, fik Hålsingborg en virkelig Havn, selvfølgelig helt igennem en Kunsthavn. Helsingør har gennem Aarhundreder lidt under slette Havneforhold; ellers havde der været al Grund til at tro, at denne By med den glimrende Beliggenhed ved Sundets Snævring, lige ved det Sted, som alle Skibene maa passere, fremfor København maatte blive den store Stabelplads ved Sundet. Der var ingen Naturhavn, den fortrinlige Red med de mange opankrede Sejlskibe havde vanskeligt ved at komme i Forbindelse med Land, hvor en Baade- eller Skibsbro med ringe Dybder var det eneste, der stod til Raa- dighed. En Havn, anlagt af Christian IV, sandede til. I det hele taget var Materiale­

312