S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Naar det fastslaas, at Byerne i det store og hele er vokset op paa de Punkter af Øre­ sundskysterne, der bød Skibsfarten de bedste Betingelser, behøver vi ikke i denne Sam­ menhæng at beskrive de øvrige Kyststrækninger nærmere. Det er klart, at den store Piavn ved Øresund maatte blive København. De særlige Naturforhold ved København, og i det hele taget i den midterste Del af Sundet, har deres Forklaring, og en Del af Aarsagsrækken skal kort belyses. Men vi maa langt tilbage, et Stykke længere tilbage end til den Periode, da Fastlandstidens Flodrender for Tusinder af Aar siden blev overskyllet af det nydannede Sunds Bølger. For et Halvthundrede Millioner Aar siden, i Slutningen af Kridttiden og Begyndelsen af Tertiærtiden, skete der store Forskydninger og andre Jordskorpebevægelser i Nord­ sjælland og Øresundsomraadet. Virkningen af disse Jordskorpebevægelser viser sig i vor Tid i Øresunds Bundrelief. En Brudlinie, der forløber NV-SØ fra Københavns Sydhavn med Retning mod Falsterbo, adskiller det Omraade, der indtages af Køge Bugt med tilgrænsende Kyster, fra Omraadet med København, det meste af Amager, Drogden og det sydlige af Flinterenden. I det sydvestlige Omraade, Køge-Bugt-Omraa- det, ligger det bløde Skrivekridt højt. Det kan ses over Havfladen i Stevns Klint; hvad der har været af haarde Kalkstensdannelser ovenpaa Skrivekridtet er i hvert Fald i selve Køge Bugt blevet fjernet, og i Stevns Klint, der grænser til Bugten, er det haarde Kalklag, der dækker Kridtet, kun af ringere Mægtighed. Nordøst for den nævnte Skille­ linie ligger Skrivekridtet meget lavere og er dækket af mægtige Lag af haard »Saltholms­ kalk«, der danner en Barrière, en Tærskel, i de nordlige Dele af Kalvebodstrand, i Drog­ den og i den sydlige Del af Flinterenden. Længere nordpaa i Sundet ligger baade Skrive­ kridtet og de derpaa hvilende meget tykke, yngre Kalklag endnu dybere, saa dybt, at de de fleste Steder ikke har kunnet medvirke til Dannelse af Barriérer. Da Isen langt senere, blot for nogle faa Hundredetusinde Aar siden, gentagne Gange fra Skandinavien skød sig frem over Danmark, formaaede den at fjerne det tynde Lag af yngre Kalk, der muligvis endnu dækkede Skrivekridtet i Køge Bugt, og kunde oven i Købet grave sig et Stykke ned i Kridtet, saaledes at de store Dybder i det sydlige Øresund fremkom. Men Barriérens haarde Kalksten kunde Isen ikke faa Bugt med. Den modstod Angrebene, og i Istidens allersidste Afsnit laa Øresundsgletscherens Rand længe paa dette Sted. Øre­ sundsgletscheren var en Udløber af den vældige Indlandsis, der endnu dengang fyldte hele Østersøens Dalgang og her, Syd om Skaane, sendte en Arm mod Nord. Køge Bugt var endnu fyldt med en mange Hundrede Meter tyk Bræ, samtidig med at Isen var smel­ tet bort fra Sundets nordlige Del. Isranden satte sine Spor paa Sundets Tærskel. Under

314