S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

Isen banede de store Smeltevandsstrømme sig Vej mod Nord, hen mod Bræportene, og baade under og foran Isen blev der udgravet Tunneldale og Smeltevandsdale i den haarde Kalk. Meget tyder paa, at Isranden en Tid har haft sin Plads nær ved det Sted, hvor Rævshaledybet grenede sig i mange Render og Sunde. I hvert Fald maa Flinterenden, Drogden med Hollænderdyb og Kongedyb og Rævshaledybet i det nordlige Kalvebod­ strand opfattés som Dale, dannet af Smeltevand under og foran Isen: subglaciale og eks- tramarginale Dale. Vi skal nu følge Udviklingen af Københavns Havn fra Middelalderen til vore Dage gen­ nem de sidste fem Hundrede Aar, og vi tager vort Udgangspunkt fra det Aar, 1443, da Kristoffer af Bayern udstedte Københavns Stadsret, da Byens Førerskab blandt de danske Købstæder var fastslaaet, og da Kongen ved at bosætte sig varigt paa Københavns Slot gjorde Stedet til sin og Danmarks Hovedstad. Der er ingen Sandsynlighed for, at Kystlinier, Øer og Holme og Løbene imellem dem har været ændret i nogen væsentlig Grad i de første tre Hundrede Aar, København da havde eksisteret. Man kunde sejle ind i Havnen fra Syd gennem Kalveboddyb; men hvis Skibet ikke hørte til de allermindste, maatte man benytte det nordlige Indløb. Hvis man var kommet sydfra, Øst om Amager, gennem Drogden, har man kunnet se Byens Byg­ ninger, med Slottet dominerende i Forgrunden, tværs over Amagers flade Land. Men efter at man var kommet paa Højde med Amagers lave Nordspids, næsten ret Øst for Slottet, og der ikke længere var Øer, der kunde spærre Vejen over det aabne Vand, som her adskilte Kongedybet fra København, maatte man fortsætte endnu 3 km Nord paa, før man kunde slippe uden om Rævshalegrunden. Man maatte helt hen til Krone- løbet, dér hvor man nu sejler ind i Havnen; først saa kunde man lægge Kursen mod Syd gennem Rævshaledybet. Før paa Frederik II’s Tid var der ikke nogen Afmærkning af Grundene; man maatte tage Kending af forskellige Bygninger eller Træer, der ragede op inde paa Sjælland for at finde, hvor Sejlrenden var. Endnu inden man var naaet til det egentlige Rævshaledyb og sejlede med den sjællandske Kyst mod Vest paa højre Haand og det aabne Vand mod Øst, kom man forbi Sankt Anne Bro, en Stenbro, der strakte sig fra Kysten ud mod Sejlløbet paa det Sted, hvor nu Fredericiagade mødes med Amaliegade. Denne Bro benyttedes af Færgebaadene til Malmø og Lund. Videre mod Sydvest fulgte man Rævshaledybet, til man befandt sig mellem Rævshalen paa Amager­ siden og Bremerholm paa Sjællandssiden; forinden har man kunnet kigge gennem Dybet ind til de mange Skibe, der har ligget i Havnen ved Højbro; men denne mere direkte Passage har været spærret for andet end Smaabaade. Paa Bremerholm har der næppe dengang været ret mange Bygninger, der har kunnet dække Udsigten til Byen. Og nu

316