S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

var man ud for Indløbet til den daværende Havn, til Gamleboddyb. Med en Bom, der rakte fra Strandholmen, hvor Slottet nu havde afløst Absalons gamle Borg, over til Bremerholm, kunde Havneindløbet lukkes. Inde i Havnen fandtes endnu de fleste Ste­ der den gamle Strandbred, som den havde set ud før Absalons Tid. Men enkelte Broer eller Bolværker fandtes der dog, hvor Skibene kunde lægge til. Færgebroen, hvorfra Skaanefarerne blev sat over til Amager, laa Øst for Højbro, omtrent udfor det nuvæ­ rende Fortunstræde, Hyskebro laa paa det Sted, hvor nu Naboløs gaar ud til Gammel Strand, og fra Midten af nuværende Magstræde strakte Ladbroen sig ud i Vandet. Dens Brohovede fandtes i Flugt med Fagaderne af de nuværende Huse ved Gammel Strand. Tæt ved Ladbroen, der var Københavns ældste Skibbro, fandtes muligvis endnu Havnens anden Bom, der kunde lukke for Indsejlingen fra Kalveboddyb. Havnen deltes af Højbro, der paa Kristoffer af Bayerns Tid var en Vindebro, i to Dele. Højbro for­ bandt Sjælland med Strandholmen, hvor Slottet som et andet »Tower« vogtede over Hav­ nens Fred. Mellem Slottet og Havneindløbet laa Byens Vagttaarn, paa Hyskebro et Vejer­ hus og paa Ladbroen den saakaldte Endebod, der blev benyttet til Toldbod, og hvor de fremmede Købmænds Retssager blev paadømt af Raadet. Desuden skulde der paa eller ved Ladbroen være Plads til Byens offentlige Nødtørftsanstalt. Det kunde knibe med at finde Anlægsplads eller blot Fortøjningsplads for de mange Smaaskibe, der til Tider op­ fyldte Havnen. Nogle Anlægsbroer, der i hvert Fald paa et senere Tidspunkt vides at have haft deres Plads ved Dybet, kunde kun benyttes af Smaabaade, og forøvrigt blev Dybet snart tilsandet eller opfyldt. Hundrede Aar efter Christoffer af Bayerns Rege­ ringstid eksisterede det ikke mere. Paa den manglende Fortøjningsplads kunde det hjælpe, at der blev sat Fortøjningspæle op i Havnen. Og da der alligevel ikke var Plads nok, lagde man til ved Højbro, og fortøjede ved Bropillerne dér, hvad den skrø­ belige Bro ikke har haft godt af. Det var ikke gavnligt for Havnens Dybdeforhold, at Skibene uden videre kastede deres Ballast i Havnebassinerne. I Stadsretten af 1443 for­ bydes det under Bødestraf at kaste Ballast og anden »Urensel« i Havnen inden for Bom­ men og vester paa til Stenbroen eller Ladbroen. Der er næppe Tvivl om, at det sydlige Indløb til Havnen gennem Kalveboddyb ved Midten af det femtende Aarhundrede benyttedes meget lidt. Grunden hertil var dels den tiltagende Størrelse af Skibene, dels den aftagende Anvendelse af Færgebaade, der blev drevet frem af Aarer, dels en Tilsan­ ding eller Tildynding af Løbets nordlige Del, muligvis fremskyndet ved Anlægget af en stor Vandmølle et halvthundrede Aar tidligere ved Vandkunsten. Der fandtes her fra ældre Tid et »Stakit«, der sammen med »de store Sten«, der formodentlig har ligget paa Skarnholmen, har skullet beskytte denne Del af Havnen.

21

319

Made with