DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

201

U N D E R JUL IUS TH OM S E N

det til B ispegaarden henhørende Areal, maatte blive i Kraft til Fordel for en anden A nvend else af Læreanstaltens Bygninger og Grund. U d va lget kunde saaledes slutte sig til Lovforslaget med H en syn til Beliggenheden af de deri omhandlede Bygninger, men kunde dog ikke und lade at bemærke, at hvis denne Beliggenhed skulde b live en H indring for Forslagets endelige V edtagelse, vilde det være ønskeligt, om Regeringen var betænkt paa at erhverve alle de E jendomm e, hvis Grunde tilligemed Læreanstaltens Grund dannede en Firkant, hvis tre Sider laa i Studiestræde, paa Nørre* gade og i St. Peders Stræde. D e tte Areal, der antoges at udgøre ca. 15 000 □ A len , vilde formentlig afgive tilstrækkelig Plads baade til D en po ly tekn isk e Læreanstalt og til D e t m ineralogiske Mu* seum, og d isse Institu tioner kunde da forblive i U n iversitetets um iddelbare Næ rhed . Foruden denne Fordel vilde man opnaa, at en saadan Ordning i væsen tlig Grad kunde forskønne Frue Kir* kes og U n iv er site te ts Omgivelser. L igesom det var fundet rigtigt i Bemærkningerne til Lovfor* slaget at forbeho lde sig mulige Forandringer med H en syn til Be* liggenhed og A n v end e lse af de mindre, fritliggende Bygninger, der som Embedsboliger tænk tes kny ttede til Læreanstalten, saaledes var det ogsaa forekomm et Udvalget, at der med Grund kunde indvendes adsk illigt mod d isses Beliggenhed. D e optog i og for sig en for stor D e l af Grunden, de forhindrede ved deres spredte Beliggenhed, at den store ubebyggede D el af Grunden nogetsteds dannede e t større sam let Areal, der kunde give Lejlighed til en mulig U d v id e lse i Frem tiden af den ene eller den anden af de to Institu tioner, som nu henlagdes der, og endelig vilde de ved de Gaardspladser m. m., der kny ttede sig til deres Anvend else til Vaan ingshuse, i Forb indelse med deres iøjnefaldende Beliggen* hed ingen lunde virke forskønnende paa An læget. Bygningsinspek* tøren havde paa en Situationsplan an tydet en Forandring i saa H enseende, den nemlig, at d isse Bygninger, i S tedet for at ligge frit i en A fs tan d af 30 A len fra Flovedbygningen, skulde slutte sig til denne som to Fløje. V ed at følge denne Tanke vilde man kunne nø jes m ed en saadan Fløj, der gaves samme H ø jde som H ovedbygn ingen og indehold t de Boliger, som nu anv istes Plads i de to m indre Bygninger. Udva lget henv iste til, at en lignende Ordning netop havde fundet Sted i Projek tet til D e t mineralo* giske Museum , og bemærkede, at man derved ikke b lot sam lede Bygningerne mere, men ogsaa form indskede Udg iften til dem.