HøretOgOplevet_1896-1920

103

steriet, og jeg tør nok sige, at Samarbejdet med dem blev saa godt som ønskeligt. løvrigt var Forretningsgangen i Indenrigsministeriet selvfølgelig omtrent den samme som i Trafikministeriet. Den eneste Forskel var, at i Trafikministeriet var der en bestemt Dag, hvor Departementschefen kom til »Referat«, en Gang ugentlig. Under­ tiden havde Departementschefen en eller et Par Sager med sig, som han ønskede selv at forelægge for Ministeren, men iøvrigt havde han givet Kontorcheferne Besked om at møde i Forværelset til Ministerens private Kontor med de Sager, der ved den paagæl­ dende Lejlighed skulde forelægges, gives Referat af. Naar Departe­ mentschefen var færdig, kaldte han paa den ene Kontorchef, som saa kom ind med en hel Stabel af Sager. Kontorchefen begyndte med at referere Sagen og derefter at sige sin Mening om, hvordan der skulde tages paa den. Som Regel var Departementschefen, der selvfølglig kendte Sagen i Forvejen, enig med Kontorchefen, og i saadanne Tilfælde kunde jeg som Minister tiltræde Sagen straks. Men naar Departementschefen og Kontorchefen ikke var enige, sagde Departementschefen: »Det er vist bedst Ministeren beholder Sagen for at se nærmere paa den.« Det skete da ogsaa, selv naar der var Enighed mellem Departementschefen og Kontorchefen, at jeg bad om at beholde Sagen. I Indenrigsministeriet var der ikke nogen bestemt Referatdag hver Uge. Dengang jeg talte med De­ partementschefen om, hvordan Ordningen var i Trafikministeriet, sagde han: »Her i Indenrigsministeriet har vi, i hvert Fald i den Tid, jeg har været i Ministeriet, haft det saadan, at jeg gaar til Ministeren med Sagerne, efterhaanden som jeg bliver færdig med dem. Og det sker ogsaa undertiden, at jeg beder den paagældende Kontorchef om at forelægge en Sag for Ministeren. Vi har jo i det hele vistnok flere Sager, end man har i Trafikministeriet.« Til at begynde med var det vel nok et Savn for mig, at der ikke var bestemte Referatdage, men efterhaanden befandt jeg mig i Virkeligheden vel derved og ikke mindst ved, at jeg jo hurtig lærte, at man godt kunde sende Bud efter en Kontorchef og forhandle med ham om en Sag, der var forebragt Ministeren enten i Finans­ udvalget eller under Forhandlingerne i Folketingssalen. Det viste sig at være rigtigt, at der var flere Sager i Indenrigs­ ministeriet end i Trafikministeriet, og disse var meget mere for­ skelligartede. Alt, hvad der vedrørte Kommunalvæsenet, var jeg som mangeaarig Sogneraadsformand ret godt hjemme i, og for