HøretOgOplevet_1896-1920

105

mer skulde foregaa. Handelschefen havde sin Mening om, hvilke »Udsteder« der først skulde anløbes. »Og hvad skal det Skib saa have med hjem?« spurgte Direktør Ryberg, »for dér har de jo hver­ ken Skind eller andre Ting at sende herned til Danmark.« »ja, saa maa Skibet sejle herned i »Ballast«,« svarede Handelschefen. »Og hvor vil De faa den Ballast fra?« spurgte Direktøren. »Eskimoerne har vel nok Tid til at samle Sten op,« svarede Handelschefen. »Ja, det kunde de jo nok faa Tid til,« svarede Direktøren, »men der er ingen Sten at faa fat i paa Stedet.« Dette er kun en Prøve paa de Vanskeligheder, som jeg blev stillet overfor ved Styrelsen af de grønlandske Sager. For at faa den kongelige Anordning udarbejdet maatte jeg bede Departementschefen være mig behjælpelig, og det lykkedes da ogsaa at faa den lavet. Selvfølgelig var ingen af de to Chefer tilfreds med Forslaget, hvad jeg iøvrigt tog som et Vidnesbyrd om, at Ind­ holdet ikke var saa helt galt. Der skete forøvrigt det, at dengang den kongelige Anordning var til Behandling i et Ministermøde før Statsraadet, sagde Klaus Berntsen, at han havde faaet at vide, at den tidligere Indenrigsminister, Sigurd Berg, var meget fortrydelig over, at han ikke var bleven tilkaldt til en Konference om Sagen. Han var dog den, der havde gennemført Loven og tilmed været en Tur i Grønland; Klaus Berntsen syntes derfor, at det var hensyns­ fuldt imod Berg at give ham Lejlighed til at se Forslaget til den kongelige Anordning, og han skulde nok i Statsraadet sige til Kongen, at den paagældende Sag ønskedes udsat til senere. Sigurd Berg fik altsaa Forslaget til Anordningen tilsendt. Han havde forøvrigt ikke noget at indvende imod den, saa den blev i et følgende Statsraad forsynet med Kongens Underskrift. Jeg blev imidlertid klar over, at det slet ikke var nogen heldig Ordning, der var blevet indført ved den ny Lov om Grønlands Styrelse, og drøftede dette med De­ partementschefen i Indenrigsministeriet, som henstillede til mig at bede nogle af de i Grønland ansatte, men paa Orlov i Danmark værende Tjenestemænd, om, som et privat Udvalg, at samles og drøfte indbyrdes, hvorledes de ansaa det for rigtigst, at Styrelsen af Grønland blev ordnet. Departementschefen vidste jo god Besked med, hvilke grønlandske Tjenestemænd der var hernede paa Orlov. De fik en Indbydelse til at komme til Stede en Dag i Ministerial- bygningen, og jeg forelagde dem baade de Vanskeligheder, jeg havde haft, og mit Ønske om, at de vilde være mig behjælpelig med