HøretOgOplevet_1896-1920

107 tænkt mig, at Lovforslaget om Ændringer i den tidligere Styrelses Lov for Grønland skulde se ud og givet et kort Referat af de For­ handlinger, der var ført med Tjenestemænd fra Grønland, sagde Kultusminister Appel: Naa, det er Meningen, at den ny Direktør ogsaa skal have Kirke- og Skolespørgsmaal under sig. Det vil man i mit Ministerium være ked af, for det interesserer de paagældende Embedsmænd meget, hvordan det gaar i Grønland, men jeg ind­ rømmer, at der er noget berettiget i det af dig stillede Forslag og de af Tjenestemændene fra Grønland anførte Betragtninger, saa jeg skal ikke modsætte mig det. Jeg vilde dog gerne, sluttede Appel, have Lejlighed til at hilse paa den Mand, som du har udset til Direktør og tale med ham om de Sager, der hidtil har hørt under mig. Jeg lovede ham selvfølgelig, at Daugaard-Jensen skulde kom­ me op til ham inden Afrejsen og føjede til, at det naturligvis var Meningen, at Direktøren for Grønland fremdeles skulde forhandle med Kultusministeren om Skole- og Kirkespørgsmaal, og at han (Direktøren) for saa vidt skulde staa under Kultusministeriet, som han naturligvis, i hvert Fald saa længe jeg var Minister, vilde faa Paalæg om altid at forhandle direkte med Kultusministeren, saavel naar denne ønskede det, som naar han selv fandt det paakrævet. Lovforslaget blev gennemført, og Daugaard-Jensen blev udnævnt til Direktør fra første Oktober 1912. Jeg havde aldrig Grund til at fortryde mit Valg af Daugaard-Jensen som Direktør for Grøn­ lands Styrelse. Han gik helt op i de grønlandske Sager og havde det efter min Mening rigtige Syn paa Forholdene og navnlig paa Spørgsmaalet om Grønlændernes Deltagelse i Styrelsen af deres egne Sager. Han var klar over, at det ikke gik an lige straks at lukke op for Fremmede i Grønland, men at det var Maalet, naar det rette Tidspunkt var inde. Ikke alene i den Tid, jeg var Inden­ rigsminister, men ogsaa i de følgende Aar, fulgte jeg, saa godt det lod sig gøre, Daugaard-Jensens Virksomhed som Direktør for Giønland. Jeg hørte med Glæde hans Udtalelser i Radioen ved Udsendelserne til Grønland forud for Julen hvert Aar. Selv hans Udtalelser paa det grønlandske Sprog, som jeg ikke forstod et Ord af, var det en Tilfredsstillelse at høre, han talte nemlig Grønlandsk lige saa godt som Dansk. Han naaede at holde 25 Aars Jubilæum som Direktør. Grønland var paa dette Tidspunkt henlagt under tatsministeriet, og Stauning, som paa det Tidspunkt var Statsmini­ ster, indbød mig elskværdigt til den Fest, man holdt i København,