HøretOgOplevet_1896-1920

9

erobre Kredsen. Nyborgkredsen havde fra gammel Tid været en »Kampkreds«. Vi begyndte altsaa paa Vælgermøderne, hvori baade Jensen Toustrup og den ny Højrekandidat deltog. Jensen Toustrup var som mangeaarig Folketingsmand selvfølgelig langt bedre inde i Sagerne end nogen af os, der stod ret fremmede i det politiske Livs Krinkelkroge; naa Møderne forløb dog roligt og pænt, men dette forhindrede selvfølgelig ikke, at Jensen Toustrup lod mig vide, at min Kandidatur maaske vilde spille Kredsen over paa Højres Hænder. Jeg fandt derfor Anledning til at sige, at hvis de, der havde bedt mig om at stille mig til Valg, maaske efter den nu foreliggende Situation, ønskede, at jeg ikke skulde stille mig, var jeg villig til naar som helst at trække mig tilbage. Efter Mødet havde de til­ stedeværende Deltagere paa min Side Lejlighed til indbyrdes at drøfte, hvad der skulde ske, men blev ret hurtige enige om at fast­ holde min Kandidatur, og Vælgermøderne fortsattes derfor som planlagt. Det var jo under den gamle Ordning med offentlig Valghand­ ling. Valgtribunen var paa Torvet i Nyborg rejst foran Raadhuset. Det var ikke noget fint Valgvejr, Blæsten stod fra Torvet lige ind imod Valgtribunen, saa der skulde raabes, for at de forsamlede Vælgere kunde høre, hvad man sagde. Hvidberg sagde til mig: »Ja, De kan sagtens, for De har en klar Røst, saa De kan let tale, saa Vælgerne kan høre det, det har hverken jeg eller Jensen Toustrup, men det har antagelig heller ikke saa meget at sige med vore Ud­ talelser i Dag.« Ved Kaaringen var der saa mange Hænder oprakt paa mig, saa det ikke var let at skønne, hvem der var valgt af os tre, men selvfølgelig blev der forlangt skriftlig Afstemning. Ved denne fik jeg kun 206 Stemmer. Man sagde mig, at naar Stemme­ tallet var saa lille paa mig, havde det sin Grund i, at der var mange Vælgere, som egentlig var misfornøjede med Jensen Toustrups Stil­ ling, og navnlig da misfornøjede med, at han var gaaet med til For­ liget i 1894, men dog havde- stemt paa ham, fordi de ikke vilde risikere, at Kredsen gik over til Højre. Socialdemokraterne, der sik­ kert ikke talte ret mange Stemmer uden for selve Nyborg, vistnok heller ikke særlig mange i selve Nyborg, havde selvfølgelig stemt paa mig; jeg fik at vide, at Socialdemokraterne samledes efter Valget i en Sal i Nyborg, og at de gerne saa, at jeg kom til Stede ved Mødet. Jeg fik saaledes en Lejlighed til at faa sagt Arbejderne Tak.