HøretOgOplevet_1896-1920

KONG FREDERIK DEN OTTENDE Paa Opfordring holdt jeg paa Kong Christian den Tiendes Fød­ selsdag i 1941 følgende Tale i Radioen: »Det var ikke noget langt Aaremaal, Frederik den Ottende var Konge af Danmark og Island; kun godt 6 Aar, fra den 29. Januar 1906 til den 14. Maj 1912. Men saa meget længere var den Tid, i hvilken han som Kronprins havde Lejlighed til at forberede sig til sin Kongegerning. Og han forberedte sig grundigt. Det var i mange Henseender Opgangsaar. Trods de politiske vanskelige For­ hold gik vort Folk fremad, baade kulturelt og økonomisk. Det var ikke blot Landbruget, men Industri, Haandværk, Handel og Skibs­ fart, der havde sin Blomstringstid, og Kronprinsen fulgte godt med i denne Udvikling og glædede sig derover. Han vidste ualmindelig god Besked med, hvad der skete, saavel paa de folkelige som paa de erhvervsmæssige Omraader. Men ikke mindst i det politiske Liv var han hjemme som faa. Det var ikke alene i sit Bibliothek, han havde Rigsdagstidende og Lovtidende staaende, han havde læst dem og kunde huske de politiske Begivenheder. Derom fik man Vidnesbyrd, naar man havde Lejlighed til at tale med ham om fore­ liggende Spørgsmaal. Med mange af de ledende Politikere havde Frederik den Ottende allerede som Kronprins personligt Bekendt­ skab. I Sommeren 1906 fandt det islandske Altings Besøg i Danmark Sted. De, der var med ved den Fest, Kong Frederik den Ottende og Dronning Louise holdt paa Fredensborg, og hvortil Altingets Medlemmer var indbudte, glemmer ikke den Tale, Kongen holdt. Den gav Udtryk for hans Glæde over at være Konge for de to Folk °g for Kærligheden til de to Lande. Og de, der havde den Lykke og Glæde at være med paa »Islandsfærden« 1907 sammen med Kongen og Prins Harald, husker ikke mindst Kongens jævne, bram­ frie og ligefremme Færden iblandt alle paa Færøerne og i Island. Der kunde fortælles mange Smaatræk. Kongen deltog i den mær

Made with