HøretOgOplevet_1896-1920

119

saa stort et Ansvar hviler paa Kongen, var der ikke paa langt nær de Vanskeligheder, som der er nu. Men ogsaa dengang var der i høj Grad Opgaver at løse for Kongen. Udadtil havde det sin store Betydning, at Frederik den Ottende gennem de mange Aar, hvor Europas Fyrstehuses Medlemmer om Sommeren samledes paa Fre­ densborg Slot, havde knyttet Forbindelse med disse. Faa, om i det hele taget nogen her i Landet, var saa godt hjemme i Udenrigs­ politik som han. Indadtil maa det huskes, at den bitre politiske Strid, der havde delt Befolkningen i skarpt stridende Partier, ingenlunde var af­ sluttet med »Systemskiftet« i 1901. Selvfølgelig holdt Kong Frederik den Ottende paa Parlamentarismen, om man vil: Folketingsparla­ mentarismen. Han bad Ministeriet I. C. Christensen om at fortsætte, da han i 1906 blev Konge. Flere Gange i hans Regeringstid blev det nødvendigt at faa nye Medlemmer af Ministeriet eller at danne nyt Ministerium, men Frederik den Ottende holdt i alle Situationer den rigtige og klare parlamentariske Linie. Det er bleven sagt, at i et parlamentarisk, folkestyret Land, har Kongen intet at skulle have sagt uden ved Ministerskifter. At det ikke er helt rigtigt, vil vist alle erkende nu, men at det er godt, naar der skal udnævnes nye Ministre eller dannes nyt Ministerium, at have en Konge, som har den rigtige politiske Forstaaelse, det vil den, der har nogen politisk Erfaring og Indsigt, tilfulde erkende. Land og Folk nød godt af, at Kong Frederik den Ottende igennem de mange Aar, har var Kronprins, havde sat sig saa godt ind i vort politiske Liv og Historie. Frederik den Ottende var en god Mand og en klog Mand. Han vilde være Konge for hele Folket, for alle politiske Partier, og evnede at handle derefter. Han var en dygtig, en vennesæl og elskværdig Konge. Det var kort Tid, han kom til at regere over det Land og Folk, han elskede saa højt, og han for­ tjener at mindes med Tak af os alle. Den sjette Februar 1912 besøgte Kongen mig paa Professor Schous Klinik. Han havde ladet Vognen køre hjem fra Klinikken og vilde spadsere tilbage til Amalienborg*). Da Kongen paa Til*) Den tredie Januar 1912 om Aftenen faldt jeg paa »Strøget« i Kø­ benhavn og brækkede Laarbenshalsen paa højre Ben. Jeg maatte selv­ følgelig køres til mit Hjem og fik næste Morgen Lægen, der konstaterede Bruddet. Han sagde, at i og for sig kunde jeg godt ligge hjemme, men tilraadede mig at blive indlagt paa et Hospital eller en Klinik. »Det er,«