HøretOgOplevet_1896-1920

131

reformpartiet igennem nogle Aar indbragte Forslag til en For­ andring af § 25 i Grundloven kunde jo let gennemføres i Folke­ tinget, men blev ikke gennemført i Landstinget, hvor Højre havde stort Flertal. Efter Systemskiftet i 1901 var der ikke større Grund til at fremsætte Forslag til en Ændring af Grundlovens § 25, der­ imod foreslog Venstreregeringen at foretage ikke alene den an­ førte Ændring i Grundloven af 1866, men ogsaa enkelte andre Grundlovsændringer. Den vigtigste var Nedsættelse af Valgrets­ alderen til 25 Aar, den gældende Valgretsalder for Valg til Kom- munalraad, og Ændringen om, at Kvinder skulde have lige Valgret med Mænd. De paagældende Grundlovsændringer var Udtryk for I. C. Christensens saakaldte »To-Tempi«-Politik. I. C. Christensen havde den Opfattelse, at man først skulde ændre Reglerne for Val­ gene til Folketinget for derigennem, som han sagde, at skabe et stærkt Folketing Dette vilde efter hans Mening have bedre Betin­ gelse for at gennemføre en Ændring af Valgmaaden til Landstinget. Heller ikke disse Ændringer i Grundloven kunde gennemføres i Landstinget, og Ministeriet Bemtsen, der som foran anført var dannet i Sommeren 1910, var klar over, at det var det rigtigste at fremsætte Forslag samtidig om en ændret Valgmaade til Lands­ tinget. Det store og absolut vanskeligste Spørgsmaal var, hvordan man skulde faa en anden Valgmaade til Landstinget, saa dette kom til at hvile paa almindelig Valgret, men samtidig sikrede, at Lands­ tinget ikke blev et rent »Ekko« af Folketinget. Der blev under For­ handlingerne i Ministeriet nævnt flere Muligheder: saavel en højere Valgretsalder ved Valg af Valgmænd til Landstingsvalgene som at lade Erhvervsorganisationer m. v. vælge Valgmændene var fremme under Forhandlingerne. Klaus Berntsen var i Virkeligheden mest stemt for en højere Valgretsalder, men det var saavel Finansmini­ ster Neergaard som Landbrugsminister Anders Nielsen og jeg ikke enige med ham i. Det var Neergaard, der først udkastede Tanken om at optage Junigrundlovens Bestemmelser om, naar en ny kom­ munal Valglov var gennemført, da at lade Kommunalraadene vælge Landstinget. Dette Forslag gik Klaus Berntsen ind paa, og det fik de øvrige Ministres Billigelse, efter at Anders Nielsen og jeg straks gav Neergaards Forslag Tilslutning. Vi var jo opdraget under det i 1872 vedtagne venstrepolitiske Program, hvori det bl. a. hed, at Junigrundloven var Folkets moralske Ret. Det var i Virkeligheden Niels Neergaard, som i Ministeriet Klaus 9-