HøretOgOplevet_1896-1920
133
Ganske vist forelagde Neergaard som Konsejlspræsident i sit første Ministerium det i de foregaaende Samlinger i Folketinget vedtagne Forslag om Forandringer i Grundloven for Landstinget, men Forslaget indeholdt, som foran oplyst, kun Ændringer an- gaaende Folketingets Sammensætning: Nedsættelse af Valgretsalde ren, Kvinders Valgret m. m., men for os, som hørte paa Forhand lingen i Landstinget, var det let at skønne, at Neergaards Kærlig hed og Interesse meget mere knyttede sig til en Omdannelse af Landstingsvalgretten. Han blev under Forhandlingerne af Højres Ordfører stillet over for Spørgsmaalet om Indførelse af Forholds- talsvalgmaaden ved Valg af Medlemmer til Folketinget. Neergaard stillede sig ikke absolut afvisende heroverfor, men gjorde opmærk som paa, at Spørgsmaalet herom maatte løses i Forbindelse med en Grundlovsændring, der omfatter hele Rigsdagen og afskaffer den privilegerede Valgret til Landstinget. Læser man de paagældende Forhandlinger igennem i Rigsdagstidende, kan man navnlig imel lem Linjerne skønne, at Neergaards Sympati er for den samlede Grundlovsrevision. Hermed stemmer da ogsaa, at Neergaard i sine Erindringer oplyser, at han i et Ministermøde i Ministeriet Holstein- Ledreborg, der i Sommeren 1909 afløste Ministeriet Neergaard, rejste Spørgsmaalet om at gøre en Forfatningsforandring med Lands tingets Omdannelse paa Grundlag af almindelig Valgret til Mini steriets Hovedopgave. Dette Spørgsmaal svarede Holstein-Ledre- borg forøvrigt bestemt Nej til. Niels Neergaard havde »Forfatningsblod« i sine Aarer. Han var jo Præstesøn — fra Ugilt i Vendsyssel — og hans Fader var op stillet som Kandidat ved Valget til den grundlovgivende Rigsfor samling (i Frederikshavnskredsen) men blev ikke valgt. Derimod blev han Medlem af den første Rigsdag ved Valget i 1849. Selv om Neergaards Fader kun var Medlem af Folketinget i een Valgperiode han stillede sig ikke ved det følgende Valg — er der ingen Tvivl om, at han har været meget politisk interesseret, og at navn lig Grundlovssagen har optaget hans Sind stærkt. Det maa ogsaa have givet sig Udtryk i Samtaler i Hjemmet. Vel fortæller Niels Neergaard i sine Erindringer, at han under en Bispevisitats af Bi skoppen — det var P. Chr. Kierkegaard — blev spurgt om, hvad han vilde være, naar han blev stor, og at han uden Tøven svarede: Biskop, men at det var Historien og Politiken, der fangede hans Interesse, da han blev ældre, er godt kendt.
Made with FlippingBook