HøretOgOplevet_1896-1920

133

Ganske vist forelagde Neergaard som Konsejlspræsident i sit første Ministerium det i de foregaaende Samlinger i Folketinget vedtagne Forslag om Forandringer i Grundloven for Landstinget, men Forslaget indeholdt, som foran oplyst, kun Ændringer an- gaaende Folketingets Sammensætning: Nedsættelse af Valgretsalde­ ren, Kvinders Valgret m. m., men for os, som hørte paa Forhand­ lingen i Landstinget, var det let at skønne, at Neergaards Kærlig­ hed og Interesse meget mere knyttede sig til en Omdannelse af Landstingsvalgretten. Han blev under Forhandlingerne af Højres Ordfører stillet over for Spørgsmaalet om Indførelse af Forholds- talsvalgmaaden ved Valg af Medlemmer til Folketinget. Neergaard stillede sig ikke absolut afvisende heroverfor, men gjorde opmærk­ som paa, at Spørgsmaalet herom maatte løses i Forbindelse med en Grundlovsændring, der omfatter hele Rigsdagen og afskaffer den privilegerede Valgret til Landstinget. Læser man de paagældende Forhandlinger igennem i Rigsdagstidende, kan man navnlig imel­ lem Linjerne skønne, at Neergaards Sympati er for den samlede Grundlovsrevision. Hermed stemmer da ogsaa, at Neergaard i sine Erindringer oplyser, at han i et Ministermøde i Ministeriet Holstein- Ledreborg, der i Sommeren 1909 afløste Ministeriet Neergaard, rejste Spørgsmaalet om at gøre en Forfatningsforandring med Lands­ tingets Omdannelse paa Grundlag af almindelig Valgret til Mini­ steriets Hovedopgave. Dette Spørgsmaal svarede Holstein-Ledre- borg forøvrigt bestemt Nej til. Niels Neergaard havde »Forfatningsblod« i sine Aarer. Han var jo Præstesøn — fra Ugilt i Vendsyssel — og hans Fader var op­ stillet som Kandidat ved Valget til den grundlovgivende Rigsfor­ samling (i Frederikshavnskredsen) men blev ikke valgt. Derimod blev han Medlem af den første Rigsdag ved Valget i 1849. Selv om Neergaards Fader kun var Medlem af Folketinget i een Valgperiode han stillede sig ikke ved det følgende Valg — er der ingen Tvivl om, at han har været meget politisk interesseret, og at navn­ lig Grundlovssagen har optaget hans Sind stærkt. Det maa ogsaa have givet sig Udtryk i Samtaler i Hjemmet. Vel fortæller Niels Neergaard i sine Erindringer, at han under en Bispevisitats af Bi­ skoppen — det var P. Chr. Kierkegaard — blev spurgt om, hvad han vilde være, naar han blev stor, og at han uden Tøven svarede: Biskop, men at det var Historien og Politiken, der fangede hans Interesse, da han blev ældre, er godt kendt.