HøretOgOplevet_1896-1920

137

mig behjælpelig. Jeg kaldte ham ind til mig i Ministeriet og for­ talte ham, hvad vi i Ministeriet Berntsen var blevet enige om med Hensyn til Valg til Landstinget efter det Grundlovsforslag, Rege­ ringen havde under Udarbejdelse. Men jeg paalagde ham ikke at tale med nogen om det hverken i Ministeriet eller til Bladene. Dette lovede han selvfølgelig med største Beredvillighed, takkede for den Ære, jeg havde vist ham, og gik derefter i Gang med i sin Fritid at beskæftige sig med det statistiske Materiale, som jeg sam­ tidig overgav til ham. Kontorchef Oxholm var godt inde i alt, hvad der vedrørte kommunale Valg, og han var en meget dygtig Kontor­ chef. Jeg havde megen Støtte af ham ved Udarbejdelsen af de Regler, der skulde gælde ved Valg af Valgmænd til Landstinget. Jeg havde aldrig Grund til at fortryde, at jeg bad netop ham om at være mig behjælpelig med det paagældende Arbejde. Det faldt sig iøvrigt saaledes, at det blev Landbrugsminister An­ ders Nielsen og mig, der drøftede og udformede de nærmere Be­ stemmelser vedrørende Byraads og Sogneraads Valg af Valgmænd. Anders Nielsen var mindst lige saa interesseret i Sagens rette Løs­ ning som jeg. Lige fra jeg kom paa Rigsdagen og navnlig i Finans­ udvalget havde jeg haft et godt og betydningsfuldt Samarbejde med Anders Nielsen, saa det faldt naturligt for os baade at tale om det, og, da vi kom videre, behandle Udformningen af de enkelte Be­ stemmelser. Mange Aftener, undertiden langt ud paa Natten, sad Anders Nielsen og jeg i enten mit eller hans Hjem og drøftede alle de derhenhørende Spørgsmaal. At det blev mig, der, saavel i Underudvalgsmøderne som da Sagen om Grundlovsændringerne kom til Drøftelse i det samlede Ministerium, kom til at gøre Rede for baade de statistiske Oplysninger og for hvordan Reglerne for Valg af Valgmænd kunde udføres i Praksis, var en naturlig Følge af, at det var mig, som havde faaet de statistiske Oplysninger og sam­ men med Kontorchef Oxholm udformet disse Regler. Det var an­ tagelig ogsaa af den Grund, at det blev overdraget mig at skrive Bemærkningerne til Forslaget om Grundlovsændringerne. At det ikke blev Klaus Berntsen eller Justitsminister Biilow, der skrev disse Bemærkninger, var en ret naturlig Følge af, at det jo var klart for dem begge, at det var Anders Nielsen og mig, som havde arbejdet mest med de statistiske Beregninger og Regler. Anders Nielsen maa vel have fundet, at det var rigtigst, at det blev mig, der skrev Be­ mærkningerne til Grundlovsforslaget, skønt han som bekendt var

Made with