HøretOgOplevet_1896-1920

143

forelagde det i December 1912 i Folketinget vedtagne og til Lands­ tinget oversendte Forslag til Forandringer i Grundloven. Samme Dag offentliggjorte I. C. Christensen i sit Blad »Tiden« sit Forslag om Forandringer i Grundloven, hvorefter de Folketingsvælgere, der var fyldt 35 Aar, skulde vælge Valgmændene til Landstinget. Det var dermed givet, at det kommunevalgte Landsting ikke kunde gennem­ føres. Det var slaaet ihjel for stedse, naar selveste I. C. Christen­ sen gik ind for Forslaget om, at Landstinget skulde vælges af de ældre Vælgere. At tidligere Finansminister Neergaard var imod dette med at lade de ældre Vælgere danne Grundlaget for Lands­ tinget, siger sig selv. Mere glad overrasket blev jeg ved Dagen efter, at I. C. Christensens Forslag i »Tiden« var offentliggjort, at tale med forhenværende Landbrugsminister Anders Nielsen. Aldrig har jeg set ham saa oprørt for ikke at sige vred over I. C. Christen­ sens Stilling til en Sag. »Nu har han ødelagt det hele for os med Hensyn til Gennemførelsen af et godt Landsting,« sagde han til mig. Saa klart saa Anders Nielsen paa det af os udarbejdede Forslag, og saa overbevist var han om det rigtige heri, saa han slet ikke kunde tænke sig, at vi virkelig skulde blive nødt til at forlade For­ slaget om det kommunevalgte Landsting. Der er for mig heller ikke nogen Tvivl om, at hvis Neergaard havde naaet at faa sine Erindringer ført til Ende, vilde man sikkert deri have fundet Vidnesbyrd om, hvordan det for ham havde været hans Livs største Glæde gennem sit Arbejde at være med til at føre Folkestyret frem til Sejr i vor Forfatning, at være med til Af­ skaffelsen af den privilegerede Valgret til Landstinget, og Sorg over, at hans Kongstanke: at Landstinget skulde vælges af de kom­ munale Raad, blev opgivet. Neergaard havde ved sin store Indsigt i og Interesse for de sociale Spørgsmaal og for vor økonomiske Politik et klart Blik for, hvilken Fordel det havde været, om de kommunale Raad havde faaet sin særlige Repræsentation paa Rigs­ dagen sikret gennem vor Forfatning. Det er fremdeles min Overbevisning, at det vilde have været en stor politisk Vinding, ikke just for Venstre, men for den politiske Stede ved Mødet, hvor Sagen var til »eneste« Behandling, og gjorde der­ ved Tinget u-beslutningsdygtigt. Derefter sluttede Rigsdagen den 15. Juni, °8 inden Mødets Slutning i Landstinget oplæste Konseilspræsident Zahle det kongelige aabne Brev om Landstingets Opløsning fra den 9. Juli