HøretOgOplevet_1896-1920

144

Udvikling i vort Land i Almindelighed, hvis vi havde faaet et Lands­ ting, valgt af de kommunale Vælgere. Allerede da var Lovgivnings­ arbejdet mere og mere gaaet over til at blive Love, der i stedse større Grad berørte Kommunerne, saavel økonomisk — skattemæs­ sigt — som forvaltningsmæssigt. Det var jo navnlig den sociale Lov­ givning, der i saa høj Grad lagde Beslag paa Kommunalraadenes Virksomhed. Og det er min Erfaring, at dette at lægge Ansvaret saavel for Lovenes Forvaltning som Udskrivningen af Kommune­ skatter over paa Kommunalraadene er en god Ting. Hvis vi havde faaet det kommunevalgte Landsting, er der ingen Tvivl om, at Lov­ forslag, der kom fra Folketinget eller blev forelagt i Landstinget direkte af Ministeriet, altid, saa snart de vedrørte, det være sig Sociallovgivning eller Skolelovgivning, vilde blive betragtet ud fra det Synspunkt: Hvordan vil nu dette Forslag virke i Praksis, og hvilke Udgifter vil det medføre for Kommunerne. Ogsaa den Ten­ dens, der har været i den senere Tid til at flytte Administrationen af Lovene fra Kommunerne til Staten — Centralisation — vilde sikkert have mødt Modstand i et kommunevalgt Landsting. Men noget Haab om, at man skulde vende tilbage til det af Klaus Bernt- sen forelagte Forslag om et kommunevalgt Landsting, er der sik­ kert ikke. Der er formentlig ikke nogen Grund til at gaa nærmere i De­ tailler med Hensyn til, hvordan det Forslag, der blev Grundloven af 5. Juni 1915, kom til Verden. Det skjuler sig for de uindviede i det Mørke, der altid omhyller hemmelige Forhandlinger, som man ikke selv har deltaget i. At det var Brandes, der var Hovedmanden i Forhandlingerne med Grev Friis om en ny Grundlovsændring, er vist nok hævet over enhver Tvivl. Han var i høj Grad Realpolitiker, og tog det ikke saa nøje med, hvad han tidligere var gaaet ind for; det er i saa Henseende betegnende, at han, dengang Salget af de vestindiske Øer rygtevis kom frem i Bladene, pure benægtede, at der var ført Forhandlinger herom, skønt han allerede stod midt i Forhandlingerne om Salget. Da det senere ved Forhandlingerne om Salget ved et hemmeligt Møde i Folketinget blev bebrejdet ham, at han saa kategorisk havde nægtet, at saadanne Forhandlinger blev ført, svarede han: »Det var jeg da nødt til!« Mere forbavset var jeg over, at Rode som Indenrigsminister i Ministeriet Zahle kunde gaa med til at lade de ældre Vælgere vælge Valgmændene til Lands­ tinget. Naar man læser hans Udtalelser ved Grundlovsforslagets Be