HøretOgOplevet_1896-1920

13

tingsmand til Stede, deltaget i Forhandlingerne og anbefalet at stemme paa mig, sagde til mig: »Jeg kan ikke faa Tid til at følge med til dette sidste Møde, men jeg har faaet Lovning paa A. C. Christensens Vogn, og De har forhaabentlig ikke noget imod at køre alene. Det er aftalt med Karlen i Købmandsgaarden lige ved Siden af, at han, selv om det bliver sent paa Aftenen, er oppe og tager imod Befordringen, naar De kommer tilbage.« Jeg havde af Vilhelm Lassen faaet Besked paa, hvor jeg skulde køre ind, naar jeg kom til Haldager. Der var ikke noget Forsamlingshus, men Vejret var godt, saa vi holdt Mødet ude bag ved Laden. Poulsen Nørbjerg og jeg var alene, saa noget længere Møde blev det ikke, men ved Slut­ ningen af Mødet spurgte han mig, om jeg vilde til Aalborg om Afte­ nen og hvordan jeg kom der. Jeg sagde ham, at jeg havde en Vogn og kørte helt alene, og han bad da om at maatte køre med til Aal­ borg. Vi satte os altsaa op i Agestolen ved Siden af hinanden og kørte ud af Gaarden. Paa Valgdagen fik jeg at vide af den Mand, hos hvem Mødet i Haldager havde været, at nogle Mænd, som havde set, at vi Modkandidater sad saa pænt ved Siden af hinanden, havde talt om, at Forholdet imellem os nok ikke var saa strengt, som det kunde lyde til under Forhandlingerne: »Vi forstod ikke rigtig, at I efter at have givet hinanden det glatte Lag kunde sidde saa frede­ ligt sammen.« Valgdagen oprandt den 8. Juni, Redaktør Vilhelm Lassen og jeg fulgtes ad fra Aalborg over Pontonbroen til Nørresundby. Jeg kunde godt mærke paa Redaktøren, at han ikke var i sit sædvanlige Hu­ mør, saa vi fulgtes ad i Tavshed, men en Gang, inden vi kom til Torvet, hvor Valghandlingen skulde foregaa, sagde han til mig: »Der er saamænd ingen Grund til at holde nogen længere Tale ved den Valghandling,« og jeg svarede, at jeg var enig med ham deri. Jeg havde bestemt mig til ved selve Valghandlingen at tale om den al­ mindelige Valgret og dens Betydning for Vælgerne i Almindelig­ hed. Jeg fandt slet ikke Anledning til at komme ind paa de For­ handlinger, der havde været ført paa Vælgermøderne. Efter at være kommen op paa Valgtribunen, foran hvilken der var en meget stor Forsamling, saa jeg ikke mere til Vilhelm Lassen, før jeg var færdig med min forholdsvis korte Tale. Da jeg traadte tilbage fra min Plads paa Tribunen, rejste Vilhelm Lassen sig fra sin Plads ved Referentbordet, trykkede min Haand og sagde: »Tak for Talen, den var god, den har sikkert skaffet Dem mindst to hun

Made with