HøretOgOplevet_1896-1920

176

Krigsskibe. Og derovre, sagde han og pegede paa et Skib, der laa et Stykke ude, har jeg en Søn, der gør Tjeneste som Læge. Det er et Lazaretskib. Een har været med i Felten, men er bleven saaret, dog ikke mere end at han efter et Lazaretophold kan gøre Tjeneste paa et Skib som Læge. Hver Gang vi paa vor Vandring gennem Byen kom forbi en Viktualiehandel, hvor der hang røgede Sild og Pølser, enkelte Steder ogsaa et Stykke Kød, pegede Hansen ind ad Vinduerne og sagde: »Kan De se, vi mangler heller ikke Føde­ varer.« Da vi var kommen tilbage, indbød han paa Kaffe i sin private Bopæl, saa vi fik Lejlighed til at hilse paa Fru Hansen. Hun beklagede, at hun ikke havde noget som helst i Retning af Kaffe­ brød, men maatte servere en Slags Pandekage, som forøvrigt var ret velsmagende. Hansen fortalte, at de havde haft fire Sønner med i Krigen, de to var faldne, en laa paa Lazarettet, og den fjerde gjorde altsaa Tjeneste paa det førnævnte Lazaretskib. Hansen for­ talte om, hvor udmærket Soldaterne havde det, navnlig naar de laa i Skyttegravene. »Kan De tænke Dem, de har ogsaa et lille Blad, som de trykker derude,« og han fremviste et Nummer af Bladet, som Sønnerne havde sendt hjem. Det var forøvrigt pænt trykt, endda med enkelte Billeder. Henimod Aften ankom min Søn og jeg til det ved Farre ind­ rettede Toldeftersynslokale. Toldeftersynet var knapt saa grundigt som ved Indrejsen til Tyskland. Under mit Ophold i Berlin, Besøget i Hamborg og Kiel havde jeg faaet udleveret ikke faa Tryksager om Arbejdsanvisningsordningen i Tyskland. Alt dette Materiale beholdt de dog paa Toldstedet, endogsaa en tysk Rejseliste og den danske Køreplan, til nærmere Eftersyn; jeg fik det dog senere efter­ sendt til Arbejdsanvisningskontoret i København, i hvert Fald det meste af det. Det var en stor Behagelighed igen at sætte Foden paa dansk Grund. Der var et Par Timers Ophold paa Lunderskov Sta­ tion, saa vi havde god Tid til at spise dansk Smørrebrød og faa en dansk Snaps til. Men tidlig om Morgenen gik Rejsen altsaa videre til København. Jeg gik naturligvis til Indenrigsministeren for at aflægge Beret­ ning om mit Udbytte af Tysklandsrejsen. Selvfølgelig fortalte jeg ogsaa om min Samtale med Hanssen Nørremølle. Ove Rode hørte ogsaa derom med største Interesse, men sagde: Skal vi lave noget i den Retning, maa det jo være det Udvalg, der har Indfødsrets­ loven til Behandling paa Rigsdagen. Dette Lovforslag er i Aar, som