HøretOgOplevet_1896-1920

184

om, hvordan det var. Jeg fik i hvert Fald Lyst til at følge med ham i Skole, og dette fik jeg ogsaa Lov til, trods det, at jeg ikke var meget mere end seks Aar. Han kom imidlertid straks i ældste Klasse, og da jeg skulde følge med ham, kom jeg altsaa til at gaa i Klasse sammen med Børn, der var meget fremmeligere end jeg, hvad naturligvis ikke var saa heldigt. Ganske vist havde man ikke dengang nær saa mange »Fag« i Børneskolen, som man nu har, kun Religion, Læsning, Skrivning og Regning. Men Læreren havde dog noget, baade Danmarkshistorie og Geografi, med de ældre Børn, og dette forstod jeg jo ikke meget af. Der var kun faa af Børnene i ældste Klasse, der havde en Danmarkshistorie og en Geografi, men Læreren kunde nok fortælle noget af Danmarks­ historien, selv om det meste var Krigshistorie og Aarstal. Geografien fik vi paa den Maade, at der i Skolen fandtes tre Ophængskort, et Danmarkskort, et Europakort og et Verdenskort. Som Regel fore­ gik Undervisningen i Geografi paa den Maade, at tre af de frem­ meligste Drenge blev sat til hver sit Kort og staaende med en Lineal 1 Haanden foran de ophængte Kort forklarede, hvad de vidste om Grænser, Have og enkelte Byer. Børnene blev fordelt i tre Flokke, en Flok omkring hver Dreng med Linealen, og Læreren saa naturlig­ vis til og hjalp til, naar der var et eller andet, som vedkommende Dreng enten ikké vidste eller sprang over. jeg stod naturligvis ogsaa i en af Flokkene og kunde til en vis Grad følge med i Geo­ grafiundervisningen, selv om det ikke blev meget, jeg fik ud af det. Læreren skulde jo sætte mig i Arbejde med noget, jeg kunde udføre. Det gik helt godt med Læsningen, selv om det kunde knibe noget med enkelte svære Ord i den Læsebog, der brugtes af ældste Klasse. Regningen gik det ogsaa helt godt med, naar Læreren havde Tid til at skrive smaa Regnestykker paa min Tavle, men der var jo mange Børn i Klassen, omkring ved 30, og dem skulde Læreren jo først og fremmest passe. Det var almindeligt, at Børnene kom op til Læreren og viste ham de Regnestykker, de havde skrevet paa Tavlen, saa det kunde ske, at han sagde til mig: »Du kommer til, Jens, at gaa hen paa din Plads og læse paa den Tabel, jeg har givet dig.« Det var en Gangetabel, den lille Tabel, som den blev kaldt. 2 Gange 2 er 4, 2 Gange 3 er 6 o. s. v. Det var ikke saa morsomt, navnlig fordi jeg mange Gange i Vinterens Løb blev sat til at læse paa denne Tabel. Den skulde jo kunnes udenad, men efter- haanden blev jeg saa ked af at gaa i Skole, mest over den evige