HøretOgOplevet_1896-1920

186

bede mig begynde. Vi blev jo hørt i Lektien, og jeg rejste mig selvfølgelig op, som vi skulde, naar vi skulde »høres«, men havde ikke mindste Anelse om, hvor jeg skulde begynde. Naar jeg havde staaet lidt, sagde Læreren med et Smil: »Du har nok ikke læst paa Lektien, Jens.« Og det maatte jeg jo indrømme, men naar Læreren sagde mig, hvor jeg skulde begynde, gik det let at aflevere det paa­ gældende Stykke. Jeg blev udskrevet af Skolen for at hjælpe til med Gaardens Drift, og den interesserede mig unægtelig mere end Skolen. Dette at komme i Marken, pløje og harve, passe Kreaturer med mere, gik mindst lige saa let for mig som Arbejdet i Skolen. Mine Forældre var nok interesseret i Skolen, men det blev min­ dre omtalt med Skolens Virksomhed i mit Hjem end det Kristelige og Kirkelige. Mine Forældre var pietistisk prægede i min første Barndom men vi fik i Begyndelsen af 1870’erne en grundtvigsk Præst til Sønderup og Suldrup Pastorat, han hed Peter Jefsen Ber­ telsen og var i Virkeligheden den første grundtvigske Præst i Him­ merland. Han kom meget i mit Hjem og fik efterhaanden mine Forældre helt over i det Grundtvigske. Det var dengang almindeligt, at Børnene, naar der kom Fremmede, sad i Stuen og hørte paa Samtalerne. Vor Interesse for kristelige og kirkelige Spørgsmaal blev derved vakt, selvom vi jo ikke blandede os i Samtalen. Jeg gik til Konfirmationsforberedelse hos Bertelsen, endda to halve Aar inden min Konfirmation, og han gennemgik det første Halvaar Matthæusevangeliet, og det andet halve Aar Apostlenes Gerninger. Derved fik vi Beretningen om Jesu Liv og et Stykke Missions­ historie fra den første kristne Menigheds Tilblivelse. Der var ikke Tale om, at vi lærte noget udenad, ikke engang Salmer. Det var paa det Tidspunkt, de første grundtvigske Salmer blev sunget. Naar vi begyndte Konfirmationsforberedelsen, sang vi altid en Salme først, og saa kunde Bertelsen sige: »Nu kan I jo prøve at lære den udenad. Man synger altid bedst, naar man kan Salmen udenad,« men der var aldrig Tale om, at han »hørte« os næste Gang. Det var Bertelsens Skyld, at jeg fik Lyst til at blive Præst. Skønnere Gerning kunde jeg ikke tænke mig end at blive Præst ude paa Landet. Der gik ganske vist lang Tid, inden jeg fik paabegyndt Læsningen. Min ældste Broder vilde være Lærer, og han skulde først have Ende paa sin Seminarietid, inden der kunde blive Raad til, at jeg paabegyndte Læsningen. Denne blev afbrudt paa Grund af mine to yngre Brødres Død i Foraaret 1882. Men min Interesse