HøretOgOplevet_1896-1920

189 Jeg plejer at faa Lov til at skrive paa den sorte Tavle. Jeg skriver nemlig hurtigere end De. De begynder med at diktere mig Opgaven, og saa snart jeg har skrevet den, ved jeg selvfølgelig, hvordan den skal løses. Jeg har naturligvis ikke Lov til at skrive noget, før De dikterer Løsningen, men hvis den er rigtig, har jeg næsten skre­ vet Løsningen samtidig med, at De dikterer den. Hvis De siger noget forkert, er jeg selvfølgelig nødt til at skrive det, men jeg er ikke slet saa rask paa Haanden, saa De bør være opmærksom og tænke Dem om endnu en Gang, hvis De opdager, det gaar trægt med Skrivningen.« Det var en god Anvisning at faa. Det gjaldt jo for os at faa Studentereksamen saa hurtig som mulig, da vi alle var i en noget ældre Alder, for at kunne paabegynde det Studium, der skulder førte til det Maal, vi havde sat os. Der krævedes den­ gang ikke hverken Eksamen i Regning eller Dansk for at blive Student, men disse to Fag kunde jeg saa grundigt fra Børneskolen, saa det voldte mig ingen Vanskeligheder at følge med ved de før­ omtalte Eksaminer i Kommuneskolen. Den førnævnte Præst i Søn­ derup og Suldrup var forøvrigt meget dygtig i Regning. Han lavede selv Opgaverne, som han lod Lærerne skrive op paa den sorte Tavle. Jeg husker, at han engang havde lavet en Opgave saa svær, saa han selv var klar over, at der vist næppe var nogen af Børnene, der kunde løse den. Der var dog en Dreng i den ene af Skolerne, der løste den. Da vi sluttede med Eksamen i Friskolen i Sønderup, sagde han til mig: »Tror De, der er nogen af Børnene her i Fri­ skolen, der kan løse den Opgave, som kun én Dreng i Kommune­ skolerne fik løst.« Jeg svarede, at det vidste jeg ikke, men jeg syntes, det var bedst, den blev stillet ogsaa for Børnene i Friskolen. Det viste sig glædeligvis, at der ogsaa var én Dreng i denne, der kunde løse den svære Opgave. Under Behandling af Skolelovsforslagene paa Rigsdagen, var det som før nævnt mere Lærernes Frihed end Fagenes Forøgelse, der interesserede mig, og ikke mindst at skabe saa gode Kaar som muligt for Friskolerne (Privatskolerne). Min Interesse for Skole­ væsenet blev iøvrigt vakt paa et tidligt Tidspunkt, allerede længe før jeg kom paa Rigsdagen. Det var ikke mindst ved at læse i Rigs­ dagstidende, som jeg begyndte at holde, noget før jeg kom ind i Folketinget, og da særlig en Tale af Folketingsmanden for Frederiks- havnskredsen: Hans Madsen, Skærumhede, havde vakt min Op­ mærksomhed, at Interessen udviklede sig. Det var ganske vist en