HøretOgOplevet_1896-1920

190 Tale, han holdt under Finanslovsbehandlingen, men han talte bl. a. om Skolemulktsystemet, som han var meget imod. Jeg fik senere, da jeg kom paa Rigsdagen, at vide, at nævnte Hans Madsen selv havde undervist sine Børn i sit Hjem, men da de mødte til Eksamen i Kommuneskolen, kunde de efter Skolekommissionens, hvilket vel nok betød efter Præstens, Mening ikke staa Maal med de andre Børn i Skolen. Da Hans Madsen sad Skolekommissionens Paalæg om at lade sine Børn indskrive i Kommuneskolen overhørig, blev der paalagt ham Multker, som han dog ikke betalte. Det gik nok endog saa vidt, saa han kom til Frederikshavn for at afsone dem. Dette blev vist ikke til noget. Man kviede sig ved at anbringe en Folketingsmand i Fængslet. Hvordan Sagen iøvrigt endte, ved jeg ikke. Underhaanden drøftede jeg f. Eks. med Socialdemokraten K. M. Klausen bl. a. dette Spørgsmaal om Skolemulkterne. Han lagde ikke Skjul paa, at han ikke var nogen Ven af Friskolen, men han havde en god pædagogisk Indsigt og sagde bl. a.: I Byerne, og da navnlig i København, maa man for mig gerne ophæve Skole­ mulktsystemet. I hvert Fald ved de københavnske Skoler ved jeg ikke af, at der nogen Sinde er bleven idømt Skolemulkter, men for Landsbyskolernes Vedkommende kunde det aldrig gaa an at op­ hæve Skolemulkterne. Saa vilde især de ældste Børn ikke komme i Skole om Sommeren. Dengang det første Tilskud til Friskolerne blev gennemført paa Rigsdagen, blev der, væsentligst foranlediget af K. M. Klausen, indsat en Bestemmelse om, at en af Betingelserne for at faa Del i Tilskudet skulde være, at man ved Eksaminerne fremlagde en Protokol, der udviste, hvor mange Dage der alminde­ ligvis var forsømt af Skolegangen. Denne Bestemmelse blev an­ grebet fra Friskolernes Side, men jeg fandt Anledning til i det Møde, hvor Forslaget behandledes, at forsvare Bestemmelsen om Forsømmelsesprotokollen. Jeg mente, at der ikke var Grund til at skjule noget for Friskolernes Vedkommende. Dette blev jeg for­ øvrigt angrebet for fra Friskolernes Side, der mente, at det ikke vedrørte det Offentlige. Jeg har nu altid ment, og mener fremdeles, at Friskolerne ikke har noget at skjule med alt, hvad der vedrører det rent statistiske. Meget vigtigere er det, at man overlader til Læreren og de paagældende Forældre selv at bestemme, hvad der skal undervises i og paa hvilken Maade. Det var mig en stor Til­ fredsstillelse sammen med Seminarieforstander, senere Undervis­ ningsminister, Jens Byskov i »Dansk Skoleforening«s Bestyrelse at