HøretOgOplevet_1896-1920

194 Renkultur, det maa gaa langsomt frem, men fremad maa det gaa, ellers visner Livet! Var det ikke muligt, ja undskyld, De ved jo nok meget bedre Udvej, end jeg; men jeg kan ikke tie alligevel, De faar holde mig det til Gode — var det ikke muligt, at der kunde formes et Forslag — en Ændring eller maaske blot en Fortolkning af Paragraffen, jeg kender den kun efter en Avismeddelelse, der sagde, at hvor en Menigheds Flertal — jeg ved ikke hvor stor Brøken skal være — efter at Præsten havde redegjort for, hvorfor han ikke ønskede at aflægge Præsteløftet, fritog ham derfor, og hvor dernæst Biskoppen fandt, at han var skikket til at tjene i den evangeliske Folkekirke, hvis Lære han efter Grundlovens Para­ graf 1 saa naturligvis altid er rent juridisk forpligtet overfor, dér kunde Præsten fritages for at aflægge Løftet. Hvis det skulde være af afgørende Betydning for at faa en saa- dan eventuel Ændring vedtaget i Rigsdagen, at der blev bedt om det fra Befolkningens Side, saa vilde jo sikkert mange Præster i vort Land — ogsaa uden for den grundtvigske Retning — være med til at anmode herom. Og naar Anmodningen blev formet saadan, at det blev tydeliggjort, at det ikke var Folkekirkens »konfession- nelle Karakter«, man ønskede at forandre, men man ønskede den nødvendige Frihed for Samvittighederne, baade for Præsterne og Menighederne, en Frihed som først og fremmest de gammeldags­ troende ønskede — medens Rationalisterne næppe ønskede den, de bryder sig jo ikke om at faa Menigheden som øverste Autoritet — ja saa gad jeg vide, om Rigsdagen kunde være et saadant Sam­ vittighedskrav overhørigt, og jeg gad vide, om selve Landsforbundet vilde sætte sig imod det. Jeg kunde tænke mig, at en saadan Mand som Pastor Welding vilde sætte sig i Spidsen for en saadan Adresse, der kunde sikkert ogsaa faas Mænd af andre Retninger med, der er K. F. U. M.-Mænd, der ser paa den Sag paa samme Maade, lige­ ledes Mænd af den yngrre Indre Mission, saa det var at vente, at Mænd som Ricard og Pastor Hans Drejø vilde slutte sig til. Hvis dette lille Frihedskrav bliver gennemført, saa er vi naaet et lille Skridt fremad i den rigtige Retning. Saa er vi naaet frem­ ad paa samme Maade, som vi gjorde det ved de Appelske Kirkelove, og det er sikkert den eneste Maade en god og sund Frihedsudvikling kan ske paa, saa det bliver til Gavn og Glæde for alle vaagne og retsindige Mennesker i vort Folk. Ved den Art af Lovgivning synes det mig, at der bliver gode Muligheder for, at flere og flere i vort