HøretOgOplevet_1896-1920

197 ikke at faa gennemført, som jeg og mange med mig havde ønsket, at man lavede Valglister med samtlige kirkelige Vælgeres Navne, paa samme Maade som Kommunevalglisterne, uden Hensyn til, om de Paagældende bad om at komme paa Valglisten. Det sidste Spørgs- maal paa det kirkelige Livs Omraade, som jeg fik Lejlighed til at beskæftige mig med, inden jeg i September 1920 gik ud af Rigs­ dagen, angik kvindelige Præster. Det var nu ikke et Lovforslag om . kvindelige Præster, det drejede sig om. Det sidste Ministerium Zahle havde forelagt et Forslag til Lov, hvorefter Kvinder skulde have lige Adgang med Mænd til samtlige Embeds- og Tjeneste­ mandsstillinger. Hidtil havde Kvinder jo kun haft Adgang til at beklæde de Stillinger, hvorom der ved særlige Love var givet Be­ rettigelse. Nu vilde man altsaa give Kvinderne Ligestilling med Mændene ogsaa paa alle andre Omraader, militære Tjenestestillin­ ger dog undtaget, hvilket udtrykkeligt var nævnt i Forslaget. Der skete det mærkelige i Venstre, dengang vi efter Lovforslagets Fore­ læggelse holdt Møde, hvori forøvrigt flere andre Sager var til Be­ handling, at I. C. Christensen, der fungerede som Formand for Partiet, sagde: »Ja, saa har vi jo faaet et Lovforslag om Kvinders lige Adgang med Mænd til Embeder og Tjenestestillinger. Dette Lovforslag kan vel gaa uden Omtale til anden Behandling.« Jeg fandt Anledning til at gøre opmærksom paa, at der sikkert fra de andre Partiers Side gennem en Ordfører vilde blive givet Udtryk for det glædelige i, at Kvindernes Ligeberettigelse med Mænd blev helt anerkendt, og at jeg fandt det rimeligt, at der ogsaa blev sagt noget fra Venstres Side. Det viste sig, at i hvert Fald Flertallet inden for Partiet var enige med mig i dette Synspunkt, og man bad mig om at være Venstres Ordfører. Dette paatog jeg mig, men talte selvfølgelig ikke det mindste om, at Kvinder altsaa ogsaa herefter kunde blive Præster. Da Turen kom til det konservative Partis Ord­ fører: Professor J. Oskar Andersen, talte han næsten udelukkende om, at efter dette Lovforslag kunde Kvinder altsaa ogsaa blive Præster. Det var han og hans Parti imod, saa han maatte forlange, at Forslaget blev Genstand for nærmere Overvejelse i et Udvalg. Første Behandling endte altsaa med, at Lovforslaget blev henvist til videre Behandling i et Udvalg. Dette Udvalg blev jeg Medlem af, men det lykkedes selvfølgelig ikke at opnaa Enighed i Ud­ valget. Jeg prøvede at formulere en særlig Paragraf gaaende ud paa, at saafremt et Menighedsraads Flertal ønskede en kvindelig