HøretOgOplevet_1896-1920

GENFORENINGEN Allerede før Verdenskrigens Afslutning i November 1918 var man klar over, at Fredsslutningen blandt andet vilde indeholde Bestem­ melse om, at Sønderjylland skulde tilbagegives Danmark. Straks efter Vaabenstilstanden rejste H. P. Hanssen Kravet i den tyske Rigsdag om en Afstemning om Sønderjyllands Tilbagegivelse, og, saafremt der blev Flertal, om Gennemførelsen heraf. Selve Freds­ slutningen i Versailles trak imidlertid længere ud end ventet. Der blev sendt Mænd til Paris for at forhandle med de ledende Fransk- mænd om Genforeningen af Sønderjylland med det øvrige Dan­ mark. Da jeg ikke var med i Paris, er jeg ikke fristet til at gen­ give, hvad Forhandlingerne gik ud paa. Det meste jeg ved, har jeg faaet meddelt af Niels Neergaard, som var en af dem, der fra dansk Side deltog i disse Forhandlinger. Han havde jo den Fordel at kunne baade forstaa og tale det franske Sprog. Det var vistnok særlig Tardieu, Neergaard havde forhandlet med, og det var Neergaards bestemte Opfattelse, at Danmark uden Afstemning kunde faa Søn­ derjylland helt ned til den gamle Ejdergrænse. Det ansaa han dog ikke for heldigt. Derimod kunde han nok gaa med til, at det sydligste Stykke af Sønderjylland fra Ejderen og nordpaa omtrent til den senere fastsatte Grænse blev en Mellemstat mellem Tyskland og Danmark, maaske under dansk Protektorat, men iøvrigt med sin egen Lovgivning og Administration. Neergaards Ønske blev ved den endelige Fredsslutning ikke imødekommet. Man fastholdt Afstem­ ningen, men desværre saadan, at der stemtes i to »Zoner«. Personlig vilde jeg meget hellere, at man samme Dag og under eet havde stemt i begge Zoner. Derefter kunde man have ladet den saakaldte Grænsekommission sætte Grænsen efter Afstemningens Resultater °g de øvrige praktiske Forhold, der maatte tages Hensyn til ved Grænsens Fastsættelse, saadan som det forøvrigt ogsaa var bestemt i det Kommissorium, som Grænsekommissionen fik. Det var og er fremdeles min Overbevisning, at megen Bitterhed vilde have været

Made with