HøretOgOplevet_1896-1920

21

vendelse til. Blandt disse var Holstein-Ledreborg og han kom straks ind til Forhandling med de tre nævnte Mænd. Holstein-Ledreborg spurgte straks, om der var sendt Bud til Christopher Hage, og da han fik at vide, at det vilde vare nogle Dage, inden Hage kunde komme til Stede, tog han tilbage, uden at det blev bestemt, hvor­ vidt han skulde med i Ministeriet eller ikke. Det var øjensynligt, sagde Alberti, at det var os tre, der bad ham om at indtræde i Mini­ steriet. Da Christopher Hage kom tilbage fra Paris og fik at vide, at Holstein-Ledreborg havde været inde til Forhandling, men at der ikke var truffen Afgørelse med Hensyn til hans Optagelse i Mini­ steriet, forlangte han straks, at der paany skulde forhandles med Holstein-Ledreborg, som derfor blev tilkaldt for anden Gang. Hol­ stein-Ledreborg kom ind til ny Forhandling, men kunde ikke be­ stemme sig til at svare ja paa Opfordringen om at indtræde som Udenrigsminister i Ministeriet. Til sidst blev I. C. Christensen utaal- modig, rejste sig, tog sin Overfrakke og Hat, der laa paa en Stol, og sagde: »Dette fører jo intet til, Holstein-Ledreborg maa da kunne sige enten ja eller nej« og saa sagde Holstein-Ledreborg nej. Deuntzer overtog som bekendt Udenrigsministeriet. Jeg vilde egent­ lig helst have været Finansminister, sagde Alberti, men de andre var enige om, at Christopher Hage skulde være Finansminister, han havde jo været Venstrereformpartiets Finanslovsordfører, og saa maatte jeg overtage Justitsministeriet. Derefter gik det ret hurtigt med Besættelsen af de øvrige Ministerier.« Som det vil huskes, blev der Landet over valgt Deltagere i et saakaldt Kongetog eller Takketog til Kong Christian den IX for Udnævnelsen af det ny Ministerium Deuntzer. Lige let gik det sik­ kert ikke alle Vegne, dels fordi man uvilkaarlig havde en Følelse af, at der ikke var noget at sige Tak for, dels fordi der var mange, som havde i frisk Erindring, hvorledes der ved forskellige Lejlig­ heder var gjort Forsøg paa at bringe Kongen til Forstaaelse af, at Ministeriet Estrup burde afskediges. Jeg husker endnu, hvordan min Fader sammen med mange andre Venstremænd i Kommunen under- haanden fik Besked om at møde ved Havnen i Aalborg for, naar Kong Christian den IX gik i Land, at være med til at give Udtryk for Ønsket om Ministeriet Estrups Fjernelse. »Det fik vi nu ikke megen Fornøjelse af« sagde min Fader, »der var kommanderet en Eskadron Dragoner fra Randers til Aalborg; de holdt paa begge Sider af Landgangsbroen og foran den, og da Kongen skulde gaa