HøretOgOplevet_1896-1920

41

den Niende, blev en Lejlighed til at være sammen med nogle af Rigsdagens Medlemmer. Det var i hvert Fald I. C. Christensen, der sagde til Anders Nielsen og mig, at vi burde anskaffe os et Kjolesæt. »Det skulde nødig være saadan, at dem, der møder: den kongelige Familie og enkelte andre, skulde have det at sige, at de Venstremænd ikke er klædt paa som andre Mennesker, naar de mø­ der til Taffel hos Kongen.« Vi fik det at vide saa betids, saa vi kunde faa Kjolesættet syet inden Taflet. Om I. C. Christensen havde sagt det samme til andre Venstremænd, ved jeg ikke, men i hvert Fald var vi alle kjoleklædte, selv K. M. Klausen. Derimod mødte Harald Jensen, den anden Socialdemokrat foruden K. M. Klausen, i Frakke, ikke alene ved det første Taffel, men ogsaa ved senere Lejligheder, hvor Rigsdagen eller Finansudvalgene blev indbudt til Hoffet. Christian den Niende var ikke nogen Taler, og jeg har ingen Erindring om, at jeg nogen af de Gange, jeg var til Taffel hos Christian den Niende, hørte ham holde en Tale eller i det hele taget vekslede Ord med ham udover Goddag og Farvel. Meget mere snaksom var Kronprins Frederik, den senere Kong Frederik den Ottende. Han kom meget paa Rigsdagen og fulgte ualmindelig godt med i Politik. I Folketingssalen i den gamle Rigs­ dagskaserne var Kongelogen ovenover Formandspladsen, saa der var ikke Lejlighed til at hilse paa ham, men i Landstingssalen var Kongelogen midt for den ene Side i Plan med Gulvet i Salen, og der har jeg nogle Gange set Landstingsmænd komme hen og hilse paa Kronprinsen og tale med ham over den Skranke, der selvfølge­ lig var mellem selve Salen og Kongelogen. Jeg husker engang ved et Taffel hos Christian den Niende, at Kronprins Frederik kom hen til mig og sagde: »Ja, jeg hørte Dem jo i Eftermiddag anbefale en Bevilling til Drachmanns Enke. Det glæder mig, at Finansudvalget er gaaet med hertil.« Kun een Gang har jeg hørt Christian den Niende holde en Tale, det var ved Ribe Domkirkes Genindvielse, ca. et-hælvt Aar før hans /r Død. Ribe By holdt stor Middag, hvori Kongen og andre Honora­ tiores deltog. Talerne begyndte med en Tale for Kongen, og Kon­ gen svarede paa denne Tale. Straks da han havde begyndt, gik han i Staa, stak et Par Fingre ind paa Brystet ved Uniformsfrakken, trak en lille Seddel frem, idet han sagde: »Ja, undskyld, jeg er jo en gammel Mand.« Og saa læste han Talen op, den var ikke lang, men passende til Lejligheden, og det gjorde nærmest et kønt Ind-