HøretOgOplevet_1896-1920

52 af Venstrereformpartiet mig om, hvad det var for en Mand, de havde stillet op. Jeg svarede, at meget vidste han jo ikke om de politiske Enkeltheder, men at han var god nok som Venstrereform- partimand, og føjede til: Men ogsaa de to andre Kandidater er ret nye som Politikere. Ferdinand Nielsen kan man nok høre er vant til at tale. Ja, sagde de, det kan man ogsaa høre, at Stauning er, men han er forfærdelig kedelig at høre paa, han taler saa monotont og kedeligt, ikke en Understregning af noget som helst i hans Fore­ drag. Han kan sin Lektie. Alt, hvad der staar i den Valgbog, som Socialdemokraterne selvfølgelig har udsendt til deres Kandidater, kan han paa en Prik og véd, hvordan det skal benyttes, men kan man faa ham lokket ind paa andre Omraader, hvorom der intet staar i Valgpjecen, kører han snart fast. Stauning blev som bekendt valgt i Faksekredsen ved det paagældende Valg i April 1906, og han kom ret hurtig frem efter at være kommet ind paa Rigsdagen. Jeg husker, at jeg en Gang senere spurgte Marott, som havde af­ løst Harald Jensen som Medlem af Finansudvalget, og som jeg stod paa en ret fortrolig Fod med, hvorfor de i den Grad skubbede Stau­ ning frem i første Linie, og Marott svarede aabent og ligefremt: »Det skal jeg saamænd sige dig, vi har i mange Aar maattet be­ nytte Stauning ved vore Arbejderkongresser saavel her i Landet som i Udlandet, og han er den eneste af os, som tør indlade sig paa at holde en Tale paa et fremmed Sprog, saavel tysk som fransk og engelsk. Naar vi holder Kongres her i København er der selv­ følgelig altid indbudt Repræsentanter for Arbejderpartierne i Ud­ landet, og der skal jo siges et Par kønne Ord paa det paagældende Lands Sprog ved Aabningen af Kongressen. Selvom mange af os kan tysk, fordi mange af os har været i Tyskland, og nok kan forstaa Sproget, er det vanskeligt at forme en lille Velkomsttale, og mere vanskeligt er det selvfølgelig at indlade sig paa at tale fransk og engelsk, men endnu vanskeligere bliver det, naar Kon­ gresserne er i Udlandet: Berlin, Hamborg eller England, hvor der selvfølgelig ikke alene skal takkes for Velkomsten til os, der er mødt her fra Danmark, men ogsaa kan tiltrænges et kort Resumé for os af de faldne Udtalelser paa Kongressen. Du kan da nok begribe, at vi, efter den Nytte vi har haft af Stauning ved disse Lejligheder, ikke kan undgaa at sætte ham ind i de mest betydende Udvalg, men ogsaa lade ham være Ordfører for Socialdemokraterne ved Sagernes Behandling her i Folketinget.«

Made with