HøretOgOplevet_1896-1920

58 for ham, navnlig under Behandlingen af Krigsministeriets Para­ graffer, at holde sin personlige Opfattelse og Venstrereformpartiets Opfattelse ude fra hinanden, saa det var ikke helt uden Grund, at Folketingsmand Birck (Højremand) fandt sig foranlediget til i en kort Bemærkning at spørge Zahle, om hans Udtalelser i et bestemt Tilfælde var fremsat paa Venstrereformpartiets eller paa de Ottes Vegne. De otte Radikale eller Rebellerne, som blev den almindelige Betegnelse for de Otte, fandt sig ikke foranlediget til at melde sig ud af Venstrereformpartiet. De mødte uden videre til Partimøderne, som ordinært og uden særlig Indkaldelse blev afholdt Klokken tolv hver Dag, der var Møde i Folketinget. Dette fandt Formanden for Venstrereformpartiet, Anders Nielsen, dog for utaaleligt, men de Otte paastod frejdigt, at de var Medlemmer af Venstrereformpartiet og de vilde hævde deres Medlemsret, indtil de blev smidt ud. Der blev da sammenkaldt til Partimøde med en Dagsorden lydende paa, at der skulde stemmes om, hvorvidt de Radikale (de Otte) skulde udelukkes af Partiet. Dette skete selvfølgelig, og de Radikale holdt altsaa derefter, maaske ogsaa før, deres egne Møder og fik jo efter- haanden ogsaa enkelte andre Medlemmer til at melde sig ind i de­ res lille Gruppe. At Zahle fremdeles skulde være Venstrereformpartiets Ordfører i Finansudvalget, var naturligvis udelukket, og ved tredie Behand­ ling af Finanslovsforslaget overtog Anders Nielsen, som Formand i'Finansudvalget, Ordførerskabet. Det var dog kun foreløbig, Anders Nielsen paatog sig dette Hverv. Han havde jo i sin Tid udtrykkelig sagt, at han fandt det rimeligt, at han som Partiets Formand havde det politiske Ordførerskab saavel under Finanslovsbehandlingen som ved andre Lejligheder, men at han ikke vilde være Ordfører for nogen af Forslagets enkelte Paragraffer. For de følgende to Samlinger: 1906— 7 og 1907—8 paatog jeg mig Ordførerskabet ogsaa for disse Paragraffer. Det var ikke altid lige let, fordi Døn­ ningerne fra Ministeriets Dannelse i Januar 1906 mærkedes under Behandlingen af Forsvarsministeriets Paragraffer. Det var for mig en stor Tilfredsstillelse, at en Gang efter Afslutningen af Behand­ lingen af Krigsministeriets Budget kom I. C. Christensen til mig, gav mig Haanden, og sagde: Tak skal du have. Det laa ellers ikke til I. C. Christensen at gaa rundt og sige Tak til Medlemmer, der havde rakt ham en hjælpende Haand.