HøretOgOplevet_1896-1920

73 fulgtes altsaa ad op i Ministerialbygningen og sad lidt i Forsvars­ ministeriets Forværelse. Saa kom Alberti og umiddelbart efter Ole Hansen ud fra det Værelse, hvor Ministeriet holder Møder, ønskede os til Lykke med det nye Hverv, vi havde overtaget, og sagde, vi kunde godt gaa ind. Neergaard holdt Sommerferie et eller andet Sted i Landet — han meddelte ingen, hvor han holdt Sommer­ ferie — men I. C. Christensen maa jo have faaet det at vide og telegraferet efter ham, men han var endnu ikke kommet til Stede. Anders Nielsen og jeg kom ind, hilste paa de andre Tilstede­ værende og blev budt Velkommen af I. C. Christensen. Vi fik at vide, at han næste Dag vilde forestille os for Kongen, og vi mødte til fastsat Tid sammen med Neergaard i Forværelset til Kongens Arbejdsværelse paa Amalienborg. Derefter skulde vi møde i Mini­ steriet og overtage vore respektive Embeder. Mødet hos Kongen var ikke af lang Varighed. Kongen kendte os jo godt i Forvejen og udtalte sin Glæde over, at vi vilde overtage Stillingerne som Ministre i hans Ministerium. Ved Overtagelsen af Trafikministeriet mødte foruden Departe­ mentschefen og Kontorcheferne i selve Ministeriet for offentlige Arbejder kun Generaldirektøren for Statsbanerne: Ambt. De var samlede i Forværelset til Ministerens private Kontor i Ministerial­ bygningen. Den afgaaende Trafikminister, Svend Høgsbro, stak Ho­ vedet ind ad Døren, og sagde: »Vil De ikke nok vente, indtil jeg har været omme i Justitsministeriet, da Alberti gerne vil aflevere med det samme. Da dette var overstaaet, kom Svend Høgsbro til­ bage og forestillede mig for de tilstedeværende Embedsmænd, som jeg forøvrigt alle kendte. Som Ordfører i Finansudvalget havde jeg ved mange Lejligheder konfereret med disse om Sager af mindre Betydning og indhentet Oplysninger, som der ingen Grund var til at ulejlige Ministeren med. Da Embedsmændene var gaaet, gik Svend Høgsbro med mig ind i Ministerens Kontor, hvor han gav mig Underretning om enkelte Sager, der forelaa til Afgørelse, idet han tilføjede, at han naturligvis var til Tjeneste, hvis der senere skulde komme Sager, jeg var i Tvivl om. En af de første Dage, efter at jeg var bleven Trafikminister, blev jeg kaldt op til Konseilspræsidenten, der sagde mig, at det var lovet Alberti, at han skulde blive Ministeriets Repræsentant i »Store Nordiske Telegrafselskab«. Der var nemlig i Koncessionen, som var givet »Store Nordiske Telegrafselskab«, indført en Bestem