HøretOgOplevet_1896-1920

75

komme til selve Ministeren med en saa ubetydelig Sag som Anbrin­ gelse af en Dør mere i en Stationsbygning. Da jeg senere nævnede det for Departementschef Nordlien sagde han: »Det er saamænd et gammelt Spørgsmaal, og naar de fra Hellerup sender en Deputa­ tion, saa er det, fordi de mener, at naar der nu er kommen en ny Minister, bør det forsøges paany at faa de paaklagede Mangler af­ hjulpne. Da det kunde interessere mig at se paa Forholdene, og da jeg vidste, at Departementschef Nordlien boede i Hellerup, spurgte jeg ham, om han var hjemme Søndag Eftermiddag. Han svarede ja, og saa sagde jeg til ham: »Saa kunde De jo invitere mig paa Kaffe Søndag Eftermiddag i Deres Hjem i Hellerup og saa benytter vi Lejligheden til at se, om der virkelig er noget i Vejen for at anbringe en Dør mere i Stationsbygningen ud mod Pladsen foran.« Vi saa paa Stationsbygningen og var enige om, at en Dør uden Vanskelighed kunde indsættes. Jeg bad General­ direktøren ved Statsbanerne: Ambt, om at komme op i Ministeriet, da der var flere Forhold, jeg ønskede at tale med ham om. Under Samtalen nævnede jeg, at jeg havde haft Besøg af en Deputation fra Hellerup, og hvad den ønskede med Hensyn til den omhandlede Dør og Perrontaget. »Ja, det er et gammelt Krav,« sagde Ambt, »men det kan vi ikke indlade os paa, hverken med Døren eller Perrontaget. Vi haaber jo paa at faa et nyt Dobbeltspor fra Køben­ havn til Hellerup, og det vil medføre, at Stationsbygningen skal flyttes, og i hvert Fald at Perronerne skal laves om.« Det sidste lod sig høre, men Døren i Stationsbygningen syntes jeg nok, man kunde sætte ind. Jeg spurgte Ambt om, hvad en ny Dør vilde koste, og han svarede: »Den kan godt komme op paa to hundrede Kroner.« Beløbet afskrækkede ikke mig, og jeg sagde til ham: »Naa ikke mere, saa synes jeg, de skal have Døren.« Ambt, som sad ved den modsatte Side af Skrivebordet, som jeg sad ved, bøjede sig ind over Bordet og sagde som den korrekte Embedsmand, han var: »Vel, naar Ministeren ønsker det, saa faar de Døren.« Det faldt mig iøvrigt ikke vanskeligt at administrere Trafikmini­ steriet. Jeg var som Finansudvalgets Ordfører, syntes jeg da selv, ret godt inde i Trafikministeriets Sager. Ogsaa dette, at jeg kendte de fleste af Embedsmændene i Ministeriet, gjorde, at det gik for­ holdsvis let for mig. A f større Sager var der i Virkeligheden kun to: den første var Anlæg af Dobbeltsporet fra Nyborg til Strib, og den dermed i Forbindelse staaende Omlægning af Odense Station,