HøretOgOplevet_1896-1920

76

derunder Opførelse af en helt ny Stationsbygning. Forslaget herom var naturligvis udarbejdet af Statsbanerne, længe før jeg traadte til, men selve Forslaget og de dertil hørende Projekter blev først udarbejdet, efter at jeg var bleven Minister. Jeg fandt det heldigt at se paa Forholdene paa Stedet og tog til Odense sammen med daværende Kommissarius: Lerche. Det var navnlig Banegaardsfor- holdene i Odense og Beliggenheden af den ny Stationsbygning, der interesserede mig. Landevejen fra Middelfart til Odense gik over hele Sporterrænet, en saa lang Strækning, saa det ikke var muligt at lukke Bommene paa hver Side, hver Gang et Tog skulde køre ind eller ud. Det var derfor nødvendigt at have Personale staaende imellem Sporene for at advare Folk og Køretøjer. At dette var en Nødvendighed, var nemt at se. Men kedeligt var det, at den flotte Odense Banegaard ikke kunde benyttes. Der vilde blive en alt for lang Tunnel under Sporene for at komme til de Perroner, hvor Togene skulde holde, saa det var nødvendigt at bygge en helt ny Banegaard øst for den gamle. Da Lovforslaget var i Statsraad, sagde Kong Frederik den Ottende bl. a.: »Ja, det er kedeligt nok, at den gamle Banegaard ikke kan benyttes, for jeg synes, det er den kønneste af samtlige Banegaarde i Landet med sine to Taarne og den lange, af gule Mursten opførte Stationsbygning.« Jeg kunde kun trøste ham med, at Stationsbygningen dog ikke skulde ned­ rives, men ganske vist kun benyttes til Godsbanegaard. Den anden store Sag, jeg havde den Glæde at forelægge i Statsraad og for Rigsdagen, var Bygningen af en Bro over Storstrømmen fra Mas­ nedø til Orehoved. Dette Forslag blev dog ikke gennemført, medens jeg var Minister for offentlige Arbejder. Det endte med en Lov om Bevilling af 100,000 Kroner til fornyede Forundersøgelser og Ind­ hentning af Tilbud paa Broens Opførelse. Min Efterfølger som Trafikminister i det første Ministerium Zahle: W. Weimann, fore­ lagde et Forslag om Bygning af en Storstrømsbro, dog ikke helt paa det samme Sted som efter det af mig forelagte Forslag, og det oplystes i Bemærkningerne, at efter de indhentede Tilbud kunde Broen bygges for knapt ti Millioner Kroner. Dette Forslag faldt ved Behandlingen i Folketinget med et lige Antal Stemmer for og imod. Som bekendt varede det mange Aar, inden der paany kom Forslag frem om Opførelse af en Storstrømsbro. Det var, som be­ kendt, ikke før efter Lillebæltsbroens Opførelse. Af andre Sager kan nævnes Gennemgravningen ved »Hvide

Made with