HøretOgOplevet_1896-1920

78 almindelig Bonde, en Gaardmand, der godkendte og deltog i Flyt­ ningen.« Selve Nedtagningen tog jo lang Tid, og jeg var kun til Stede den Gang det Stykke, der laa oven paa Fundamentet for Frihedsstøtten, blev hævet. Museumsdirektør Mollerup stak sin Haand ned i Udhulingen i Fundamentet og tog de Møntstykker op, som var nedlagt deri, og viste mig dem. Brygger Carl Jacobsen kom en Dag op i Trafikministeriet. Jeg havde forøvrigt været sammen med ham en Gang før paa Ny Carls- berg Bryggeri tilligemed en Mængde andre Rigsdagsmænd, der var indbudt til at se Bryggeriet. Jeg husker endnu, at blandt det, jeg. lagde Mærke til i Bryggeriet, var ogsaa en Tønde af Størrelse som en Kærne paa et Mejeri, der ustandselig slyngedes frem og tilbage drevet af Maskineri. Jeg spurgte Carl Jacobsen om, hvad det var for en Indretning, og han svarede: »Vi tænker paa at eksportere Bajerskøl til Amerika, og nu vil vi prøve, om Øllet kan taale Bølge­ gangen, saa den Tønde skal staa og vugge i et Par Maaneder. Hvis det derefter er ligesaa godt, som det var, da Flaskerne kom i Tøn­ den — den er nemlig fyldt med Flasker med 01 i — kan Øllet alt- saa godt taale Søgangen.« Men Carl Jacobsen kom altsaa op til mig i Trafikministeriet, han fortalte, at han i Paris havde fundet en Statue, som han syntes var ualmindelig smuk og som han vilde skænke Staten, saafremt den maatte blive opstillet i Kongens Have. Det er en Statue, der forestiller »Liden Gunver«. Har De ikke læst: »Liden Gunver sig sniger saa listelig frem« og saa sprang han op fra Stolen og stillede sig midt paa Gulvet for at vise, hvordan hun »snigede« sig frem. Jeg sagde naturligvis ja Tak med det samme, og Carl Jacobsen svarede: »Saa kan jeg vel godt lade en Vogn køre om i Kongens Have med den. Den (Statuen) skal naturligvis paa et ordentlig Fundament, men foreløbig har de en Trækasse med til at anbringe den paa. Jeg vil jo gerne prøve mig frem, hvor den skal staa.« Saa snart Brygger Jacobsen var gaaet, maatte jeg selv­ følgelig telefonere til Haveinspektøren og sige, at der kom en Vogn fra Carlsberg Bryggeri med en Statue, der skulde staa i Haven, og at den skulde anbringes paa Prøve indtil videre paa det Sted, Carl Jacobsen havde udset. En Gang i min Ministertid blev Spørgsmaalet rejst om at faa en Port lige for Dronningens Tværgade ind i Kongens Have. Ogsaa derom var der skrevet i de københavnske Dagblade, men jeg havde egentlig slet ikke beskæftiget mig med det Spørgsmaal, men saa

Made with