HøretOgOplevet_1896-1920

82 havde sagt til Fru Lassen, at hvis det var hendes Mening, at Bladet skulde gaa ind for den Forsvarsordning og specielt de fremskudte, forberedte Stillinger, vilde han ikke længere være Redaktør af Bla­ det. Samtalen endte efter Dyrlæge Lassens Udtalelser med, at Fru Vilhelm Lassen sagde til dem, der var samlet: »Ja, saa er det nød­ vendigt, at jeg rejser om ad Hee paa Tilbageturen til København for at faa talt med I. C. Christensen, inden han kommer over til Rigsdagen, thi anden Behandling skal naturligvis foregaa straks efter Paaske.« Her laa aabenbart Forklaringen paa I. C. Christensens forandrede Holdning. I denne Forbindelse kan nævnes, at da jeg en Dag, efter at anden Behandling var tilendebragt, og hvor der gjordes Forsøg paa underhaanden at finde en Løsning, ikke mindst af Folketingsmand Parkov, der arbejdede ivrigt for at naa et Re­ sultat, var nede hos Forsvarsministeren for at drøfte Stillingen, sagde denne, idet jeg vilde gaa, at vi kunde følges ad, da han havde bedt Direktøren i Krigsministeriet om at forhandle med I. C. Chri­ stensen om en af Parkov skitseret Plan, saa kunde jeg med det samme faa Resultatet. Neergaard og jeg kom altsaa ind paa Direk­ tørens Kontor, hvor Neergaard spurgte, hvad han saa havde faaet ud af Forhandlingerne med I. C. Christensen. Direktøren beklagede, at han ikke havde truffet I. C. Christensen, men havde faaet at vide, at han var ude hos Fru Vilhelm Lassen for at spise til Middag, og der kunde han træffes hele Aftenen. Der kom ikke nogen tredie Behandling af Forsvarslovene i denne Rigsdagssamling, som sluttede den 6. Maj 1909. Folketingsvalg skulde senest afholdes den 29. Maj, da Valgperioden, som dengang var tre Aar, udløb, men Valgene blev udskrevet til den 25. Maj, og der maatte jo regnes med forholdsvis god Tid til Vælgermøderne. Man var i alle Valgkredse klar over, at det store Spørgsmaal ved Vælgermøderne og ved selve Valget vilde blive Ordningen af For­ svarssagen. Fra Afstemningen ved anden Behandling over Ændrings­ forslagene til Forsvarslovene vidste man jo noget om, hvilke Med­ lemmer af Venstrereformpartiet der var enige med I. C. Christensen, og hvilke der var enige med Neergaard. At Anders Nielsen, Land­ brugsministeren, var imod de fremskudte Forter, vidste man fra For­ svarskommissionens Betænkning. Han havde allerede i det Statsraad, hvor Forsvarslovene blev behandlede, anmodet Kongen om at maatte fratræde sin Stilling som Landbrugsminister, da han var den eneste af samtlige Ministre, der ikke var enig i de forelagte Love om For