HøretOgOplevet_1896-1920

i

84

Vælgermøde. Jeg kunde ikke undgaa at lægge Mærke til, at Pinstrup stod med en trykt Strimmel Papir foran sig og læste op af. Jeg vidste godt, at Pinstrup ikke holdt af at tale uden Manuskript, men jeg forstod ikke rigtig, at hans Tale allerede forelaa trykt. Det var altsaa den Tale, han havde holdt Aftenen før, at Aalborg Amtstidende bragte den samme Dag, som vi holdt vort første Vælgermøde. Vælgermøderne gik sin Gang, og paa hvert eneste Møde var vi selvfølgelig inde paa Stridsspørgsmaalet om de fremskudte, for­ beredte Stillinger udenom Københavns gamle Befæstning. Hvor- meget Vælgerne i al Almindelighed forstod deraf, ved jeg ikke, men jeg havde forøvrigt den Tilfredsstillelse i Begyndelsen af Verdens­ krigen 1914— 18 at faa Besøg af N. M. Jensen, Øster Hassing, i min Bopæl i København, hvor vi naturligvis ogsaa i Samtalens Løb kom ind paa d'e gamle Dage, da vi var Modstandere ved Valget i Nørresundbykredsen i Maj 1909, og hvor han sagde: »Ja, jeg ind­ rømmer, at I havde Ret, der holdt paa Anlægget af de fremskudte Forter, for det er jo lige akkurat dem, der nu bygges paa af den radikale Forsvarsminister«. Naar jeg ved Valget den 25. Maj 1909 sejrede over P. P. Pinstrup, var det maaske lige saa meget Tiltroen til, at jeg havde Ret i mine Betragtninger og min Begrundelse af Nødvendigheden af Anlægget af de saa meget omdisputerede frem­ skudte Stillinger, som Bedømmelsen af de rent saglige Argumenter. Antagelig var det ligesaadan i mange andre Kredse i Landet. Det var den personlige Tillid til den paagældende Kandidat, navnlig hvis han var gammelt Medlem af Folketinget, der var afgørende med Hensyn til Vælgernes Stemmeafgivning. Men Venstrereform- partiet tabte ved dette Valg. Og dette var maaske i nogen Grad en Følge af den Tillid, man nærede til I. C. Christensen fremfor til Forsvarsminister Neergaard. Trods hans store og anerkendte Dyg­ tighed og Indsigt i de rent saglige og navnlig financielle Forhold var han ikke saa populær som I. C. Christensen, navnlig blandt Bøn­ derne. Man ansaa ham mere for Videnskabsmand og Akademiker end som Folkefører, Hvormeget det betød, naar det sagdes, at man ikke vilde finde sig i, at det blev Neergaard, der fik Æren for Gennemførelsen af vort Forsvar, ved jeg ikke. Nogen Rolle har det maaske ogsaa spillet for mange Vælgere, navnlig i Jylland, at man fandt Lejligheden gunstig til at give I. C. Christensen Oprejsning Da Rigsdagen samledes til en overordentlig Samling den 9. Juni for det Nederlag, han ubestridelig havde lidt i Albertisagen.

Made with