HøretOgOplevet_1896-1920

96

tog den høje Hat frem. Lidt senere hørte jeg Vognen komme ind i Gaarden for at vende, det var jo den Gang Landauere, vi kørte i ved saadanne Lejligheder. Jeg begav mig ned ad en Bagtrappe til Gaarden. Justitsminister Svend Høgsbro stod ved Vogndøren, men tog mig straks i Frakkeærmet, førte mig hen bag ved Vognen og sagde til mig: »Kan De tænke Dem, Politidirektør Eugen Petersen har lige været hos mig og meddelt, at Alberti har været hos ham og meldt sig. Der mangler nok 13 Millioner i »Den sjællandske Bondestands Sparekasse«.« Nu kom Sigurd Berg ned ad Trappen, og vi steg ind i Vognen, hvor vi af Justitsminister Svend Høgsbro fik en nærmere Forklaring. Han fortalte, at straks han kom fra Ministermødet og lige havde faaet sin Frakke paa og sin høje Hat frem, kom Budet, der sad i Forværelset, ind til ham og sagde, at Politidirektøren var der for at tale med Justitsministeren. »Jeg sagde, at Budet maatte sige til ham, at jeg skulde ud, saa han maatte komme igen en anden Gang, men Budet kom straks tilbage og sagde, »at Politidirektøren nødvendigvis skulde tale med Ministeren med det samme.« »Ja, ja, lad ham saa komme ind,« og han kom altsaa ind og gav mig den sørgelige Meddelelse om, at Alberti havde meldt sig paa Politidirektørens Kontor.« Vi tre var enige om, at naar vi kom ned til Havnen, skulde Justitsministeren faa I. C. Christen­ sen trukket til Side for at faa sagt ham den skæbnesvangre Nyhed. I. C. Christensen bad Kong Georg af Grækenland, der var til Stede, om, naar de kom ud til Charlottenlund, da at sige til Kongen, hvad der var passeret, hvilket Kong Georg selvfølgelig var villig til. Paa den Maade fik Kong Frederik den Ottende altsaa Meddelelse om, at Alberti havde meldt sig. Den følgende Dag skulde Minister­ mødet fortsættes, men ret naturligt blev det ikke Finanslovsfor­ slaget, der drøftedes, men Alberti-Sagen og Spørgsmaalet om, hvor­ vidt Ministeriet af den Grund skulde gaa af. Der var forskellige Meninger herom, men Sigurd Berg holdt meget bestemt paa, at Ministeriet skulde blive siddende. Hvis Ministeriet gik af, vilde det efter Sigurd Bergs Opfattelse blive udlagt som et Vidnesbyrd om, at Ministeriet følte sig medskyldigt. Sigurd Berg skulde den føl­ gende Dag tale ved et Møde i Kolding og var til Sinds ikke at sige noget videre om Alberti-Sagen, men vilde hævde, at Ministeriet ikke havde vist og ikke kunde vide noget om, at han var en Bedrager. Det var Meningen, at Ministermødet til Gennemgang af Finans­ lovsforslaget skulde fortsættes Dagen efter Bergs Hjemkomst fra