KøbenhavnskeBoligtyper

Københavnske bo lig type r f ra 1914 til 1936 Af arkitekt, professor Kay Fisker

Byggeperioden efter krigens begyndelse, tiaaret 1918— 1928, den vi i almindelighed, men lidt ukorrekt sammenfatter under betegnel­ sen Statsboligfondsperioden, er beskrevet a f Steen Eiler Rasmussen her i tidsskriftet i 1926 (aarg. x x v ii i , side 77), altsaa inden perioden endnu kunde siges at være afsluttet. Det var oprindelig min tanke i denne oversigt at genoptrykke denne undersøgelse i sin helhed med det dertilhørende meget omfattende planmateriale. Efter forhandling med Steen Eiler Rasmussen blev denne tanke alligevel opgivet og a f flere grunde, bl. a. fordi teksten paa mange punkter er temmelig tidsbestemt, men endnu mere fordi planmaterialet for de fleste typers ved­ kommende er a f teoretisk art og derfor glider ud a f det system, som er anvendt ved undersøgelsen a f de andre tre perioder i denne oversigt, som kun omfatter udført byggeri. Steen Eiler Rasmussens planoversigt fremkom paa et tidspunkt, da de klassicistiske mangefagshuse florerede stærkere end nogen­ sinde indenfor det københavnske boligbyggeri, og selv om det udtrykkeligt blev understreget i hans artikel, at planerne ikke egnede sig til forbilleder, har de alligevel ved den metodiske ana­ lyse a f planmulighederne paa et givet grundlag medvirket til en afklaring a f planformerne i de nærmest følgende aar. V ed en oversigt, som den vi her tilsigter at give, vil det derfor være mere interessant end at optrykke de gamle teoretiske planer at søge at efterspore, hvilke resultater disse planer har sat i det udførte byggeri. I det følgende er derfor undersøgt en række typer paa udført byggeri indenfor de to hovedgrupper, som var typiske for denne periode (III, 33 og 34)5 desuden gengives i uddrag den del a f Steen Eiler Rasmussens tekst, som særlig karakteriserer disse typer. Statsboligfondsperioden har faaet sit særpræg gennem den offent­ lige støtte, der særlig fra 1918—28 blev boligbyggeriet til del. Ganske vist havde ogsaa tidligere stat og kommuner maattet støtte byggeriet, men i sammenligning med statsboligfondsperioden med meget smaa bevillinger. Der er saaledes ydet statsstøtte allerede i 1887 og 1898 og i 1909 maatte der ydes kommunestøtte for at afhjælpe arbejdsløsheden efter krakket i 1908. Det er dog først efter 1914 at det offentlige i større stil har maattet tage sig a f byggeriet. Krigen førte en mængde udlændinge til lan­ det samtidig med at der lukkedes for udvandringen og bolig­ behovet voksede derfor unormalt. Samtidig steg byggepriserne og selv om de først i 1918 kommer op over pristallet, skræmte de alligevel, særlig i forbindelse med den gældende huslejelovgivning, folk fra igangsættelse a f boligbyggeri. Risikoen var for stor og selv i gunstigste tilfælde var det en tvivlsom forretning at bygge idet huslejen paa grund a f reguleringen ikke fik lov til at stige proportionalt med byggeomkostningerne. Staten og kommunerne maatte derfor holde byggeriet igang. Det skete som bekendt først i form a f direkte tilskud, 10 pCt. fra kommunerne og 10 pC t. 29