KøbenhavnskeBoligtyper

O g stokkebebyggelserne kom først betydeligt senere — i aarene efter 1930— til at spille en rolle. I tyverne er det den lukkede karré der dominerer. Ogsaa i det nyeste byggeri spiller den lukkede karré stadig en rolle, dog ikke mere som en idealform, men som en løsning betinget a f særlige forhold som udstykningsmaaden, gadeplanerne etc. Som variant a f den lukkede karré kom istedet for stokkebebyggel­ sen den halvlukkede karré til at faa betydning i de sidste stats- boligfondsaar. Den blev vistnok indført med Henning Hansens Solgaarden og har i en aarrække været meget yndet, særlig a f Københavns almindelige Boligselskab, som har anvendt den ved en stor del a f sine senere bebyggelser, Vibehusene, Østergaar- den, Roskildegaarden, Enghaven, Typografernes stiftelse og mange andre steder. R igtig placeret i forhold til verdenshjørnerne og gadeplanen giver denne bebyggelsesform mange fordele i forhold til den helt lukkede karré. Den giver mulighed for at faa den lavt- staaende aftensol ind i gaarden og den skaber forbindelse imellem gaard og gade, hvorved der bliver bedre mulighed for at lægge trapperne mod gaarden og maaske derved faa bedre sol paa op­ holdsrummene. Særlig hvor gaardarealet ikke kan blive særlig stort har denne form betydning. O g ved denne halvlukkede karréform er i stor udstrækning den tanke at vende hovedindgange og opholdsrum ind imod gaar­ den, hvor solretningen gør det naturligt, blevet gennemført. Gaardarealet udlægges i almindelighed ved saadanne bebyggel­ ser som have og legepladser, nyttegaardene er efterhaanden helt borteliminerede eller ihvertfald indskrænket til et par bankeplad­ ser, idet cykleskure og skarnkasserum, der tidligere dominerede gaardene, nu kan anbringes i kældrene, fordi brændselsrum­ mene, der tidligere beslaglagde næsten hele kælderen, kan ind­ skrænkes paa grund a f centralvarmen. Ogsaa tørrepladserne forsvinder, idet de moderne tørrerum med kunstig tørring, som tilknyttes maskinvaskerisystemerne, erstatter baade de gamle tør­ repladser i fri luft og paa lofterne. Bankepladserne erstattes yderligere i enkelte nyere bebyggelser a f et fælles støvsugerum i kælderen. Man kan derfor udarbejde friluftsarealerne ganske anderledes frit end før, og disse arealers udformning har ogsaa paa meget afgø­ rende punkter forandret bebyggelsernes karakter. Stokkebebyggelserne har aldrig faaet den betydning i det køben­ havnske byggeri som i udlandet, særlig i Tyskland. Fritliggende stokke blev dér i en aarrække umiddelbart før Hitler en planform, som blev gennemført principfast og undertiden meget haard- hændet i forhold til ældre omgivende bebyggelser og færdselsaa- rer. Karakteristisk i saa henseende er f. ex. den store Dammer- stocksiedlung i Karlsruhe og Haselhorst, Siemenstadt og dele a f Neukolln ved Berlin. Denne bebyggelsesmaades rigtighed i forhold til kravet om rigtig solorientering, lysafstand, smalle adgangsveje, uafhængige a f trafik­ gader og i forhold til en rationel løsning a f plantyperne, er vist uomtvistelig. Naar typen alligevel ikke kan siges at have succes mere, er det sikkert fordi den er for skematisk og monoton, : 15000 man trættes a f denne militæriske opmarch a f ensartede stokke, og 33

Halvlukkede karréer

Stokkebebyggelser

Berlin-Neukolln. Stokkebebyggelse 1928.