KøbenhavnskeBoligtyper

undersøgelser, Otto Volckers Wohnbaufibel, Ernst Neuferts Bau- entwurfslehre og Otto Haesslers Zum Probleme des Wohnbaues, som indeholder interessante idealplaner, særlig med hensyn til de typer med lille husdybde, der har faaet stor indflydelse paa nyere tysk boligbyggeri. Da der ved hver a f grundtyperne er vedføj et en karakteristik, udelades en saadan her, kun et par enkelte a f typerne kan der være grund til særlig at gøre opmærksom paa. Det gælder f. ex.

,

(jtto Volckers: plantype med 6 ,5

m husdybde med

°

o

o

i

i

o

typerne med mange kamre, typerne med spiseplads, de „variable “ mangekamre, Areai 6s typer, typerne med lille husdybde og typerne med bærende tvær­ skillerum. Den smalle husdybde er en form man i de seneste aar har koncen- Typer med lille husdybde

x :250

treret sig meget om, især i Sverige og Tyskland. Særlig sven­ skerne, der hidtil har arbejdet med typer paa indtil 15 m’s hus­ dybde, i almindelighed med to langsgaaende hovedskillerum, ex- perimenterer i øjeblikket ivrigt med husdybder helt ned til 6,5 m. Disse typer muliggør i brugsmæssig henseende meget smukke planer med vinduer i stuernes langvægge. Særlig hvis man opgiver det almindelige danske og temmelig meningsløse boligkrav, at forstuen skal give indgang til alle rum og istedet for som tyskerne lader de sekundære rum have adgang fra en større opholdsstue, kan der skabes fordelagtige planer paa dette grundlag. Boligens areal kan, naar dette forstuekrav opgives, komme ned paa meget smaa størrelser, hvad der kan opveje den noget dyrere bygge- maade, der kræver stort ydermurareal selvom dette noget opvejes

a f de smaa fritliggender i etageadskillelsen. Svenskerne er ihvert Helge ZHmdahl, Niels Ahrbom og Stig Odeen: plan- fald naaet til det resultat, at disse typer økonomisk set er kon- ty^e med 8 m husdybde- Areal 45 m . Stockholm kurrencedygtige med de dybe huse. Paa udstillingen Standard i I935' 5 Stockholm 1935 havde Helge Ziimdahl og Niels Ahrbom en saa­ dan type, der staar for mig som en a f de smukkeste boligtyper fra de senere aar. Bærende tværskillerum begynder at vinde indpas efter at der trods stor Typer med bærende tværskillerum modstand er skabt byggelovmæssig basis for dem. De er konstruk­ tivt fordelagtige, idet de to tværmure om lejligheden er en meget mere stabil kærne end det gennemskaarne langsgaaende hoved­ skillerum. Tillige giver de svære tværskillerum bedre isolation mel­ lem lejligheden og friere udformning a f planen iøvrigt, og endelig er denne type fordelagtig ved store husdybder, hvad der er a f økonomisk betydning. Typerne med spiseplads og typerne med mange kamre hører til Typer med spiseplads de typer der utvivlsomt vil vinde stor fremgang i de kommende aar. De svarer til den indstilling som folk omsider, efter at have været udsat for mange aars ihærdig propaganda, er naaet til, brugslejligheden istedet for repræsentationslejligheden. Men det har holdt haardt at naa saavidt, og endnu kræver det store be­ folkningslag stadig den sidste. Den moderne bolig kræver mange smaa rum. Det væsentligste Typer med flere kamre

krav til boligen maa være at hvert familiemedlem har sit eget rum. Derfor er det forkert at toværelseslejlighederne stadig dominerer saa stærkt i boligproduktionen som de gør i øjeblikket. Ca. 70 pct. a f den samlede boligproduktion er boliger under 3 værelser, deraf er to trediedele 2 værelses lejligheder. O g denne type er nu engang kun velegnet for familier paa 2 til 3 personer. Familier med flere 38