KøbenhavnskeBoligtyper

stændigt til at kunne give en oversigt. Kortet er gengivet i i : 60000, udsnittet paa omslaget i 1:3000. Endvidere er i uddrag medtaget en redegørelse for indretning og udstyrelsen a f en typisk 2J/z værelsers lejlighed fra 1934, udarbejdet paa foranstalt­ ning a f Københavns alm. Boligselskab a f arkitekt Gunnar Holm og offentliggjort i Ausstattung der Kleinwohnung, udgivet a f Internationa­ ler Verband fur Wohnungswesen, Stuttgart 1935. Som afslutning paa oversigten har expeditionssekretær, cand. polit. Enrico Hansen , udarbejdet en oversigt over omfanget a f de fire perioders byggevirksomhed, prisforhold, befolkningstilvækst, lej- lighedsstørrelser og typeantal. Det var oprindelig vor mening i sin helhed at offentliggøre den fuldstændige fortegnelse over tids­ rummets byggeri, som er blevet samlet med denne publikation for øje, men materialet viste sig at blive for omfattende. Den foreliggende undersøgelse er et forsøg paa mere metodiske arbejdsformer i arkitekturstudiet ved akademiet og maa ikke be­ tragtes som en fyldestgørende bygningshistorisk redegørelse. Den kan maaske ikke destomindre yde et bidrag til belysning a f de mindste etagelejligheders udvikling, navnlig i de store bygge­ perioder omkring aarhundredskiftet og i efterkrigsaarene, som i saa høj grad har præget byen. Ved bedømmelse maa imidlertid tages i betragtning, at udvælgel­ sen a f typerne har maattet ske ret vilkaarligt, at undersøgelserne er udarbejdet paa grundlag a f et meget uensartet materiale, undertiden meget mangelfulde oplysninger og a f studerende med meget forskelligartet indstilling og evner, yderligere i et relativt kort tidsrum. Jeg beder derfor om overbærenhed overfor de fejl og mangler, der findes, og tilføjer, at akademiet a f hensyn til en fortsættelse a f disse studier, vil være taknemmelig for at blive gjort opmærksom paa urigtigheder og misforstaaelser.

Udv ik lingen ind til 1856 En historisk oversigt a f Peter Bredsdorff og O le Reimer

I middelalderens København boede praktisk talt hver familie i sit eget hus, gennemgaaende smaa og uanselige boliger. Byen udvik­ ledes og voksede uden regulerende magtbud og uden hensyn til det fælles vel, og byplanen blev uregelmæssig og ofte tilfældig. I løbet a f 1500-tallet blev byens særstilling som landets hovedstad kraftigere markeret, økonomisk ved at en selvstændig københavnsk handelsstand begyndte at gøre sig gældende udadtil, politisk ved at byens karakter a f residensby og sæde for den centrale admini­ stration blev mere fremtrædende. Lige efter aar 1600 paabegynd- tes der efter de bedste mønstre fra udenlandske hoved- og resi- densstæder moderne befæstningsanlæg og nye byanlæg i renæssancens aand med klare og praktiske rektangulære gadenet, Christians­ havn og „Nykøbenhavn“ , kvarteret mellem Gothersgade og kastellet. 3

Nikolay Boye Bartskærs hus. Ca. 1680. Planen er det eneste kendte exempel paa et københavnsk bin­ dingsværkshusfra denne tid. Uden hensyn til at det er et hjørnehus, er det let at opfatte træskillerummenes betydning, svalegangen og det centrale ildsted.