KøbenhavnskeBoligtyper

børn behøver boliger med een opholdsstue og flere kamre, hvad der omtrent kan tilvejebringes indenfor samme areal som to- værelseslejligheder. Kamrene er i virkeligheden vigtigere end op­ holdsstuen og konsekvensen heraf maa blive, at de allermindste lej­ ligheder kun kommer til at bestaa a f kamre. Men publikum er kon­ servativt paa det punkt. Det er lejligheden paa 2 værelser og, naar der er raad til det, lejligheden paa 2 værelser og kammer der foretrækkes og karakteristisk nok ser man oftest kammeret be­ nyttet som „herreværelse", hvorfor boligselskaberne i almindelig­ hed kræver en dobbeltdør mellem kammeret og stuen. Unge ægte­ par kan naturligvis bruge den to værelseslejlighed naar de indretter sig paa den maade, at de hver har et værelse til fælles opholds- og soverum, men for børnerige familier maa man, særlig jo længere vi naar ned i samfundslagene, kræve en adskillelse mellem sove­ rum og opholdsrum. Henning Hansens første type a f denne art i Solgaarden var en betydningsfuld indsats. Den blev ikke type- dannende, fordi tiden dengang endnu ikke var moden. Men nu kommer disse typer utvivlsomt. E n anden type, der utvivlsomt ogsaa, muligvis i forbindelse med ovennævnte type med mange kamre, vil vinde udbredelse i frem­ tiden, er de variable typer, typer med en konstruktiv, installations- mæssig kerne, og derudover lette, foranderlige skillerum. Der tænkes her ikke paa sammenklappelige vægge eller anden ind­ viklet mekanik, typer, der særlig i Tyskland og Amerika har væ­ ret experimenteret med, men paa planer, hvor de bærende kon­ struktive led er formet saaledes, at arealet let kan varieres i større eller mindre opdelinger efter brugerens behov.

„Variable" typer

Eskil Sundahl har paa Håstholmen ved Stockholm, (IV 44f), udført saadanne typer, ogsaa flere a f vore egne bebyggelser har, mere eller mindre stærkt udtalt, en saadan udformning, f. ex. Godthaabs- vænge, (IV44a) og Damtoften, (IV^d ). I sin yderste konsekvens er dette princip udtrykt i den ovenfor nævnte smukke plan a f Ziimdahl og Ahrbom, (IV^b ), hvor der findes 6 variations­ muligheder. A f disse er den sidste en opdeling i lutter kamre, logisk som sagt ifølge moderne boligkrav, men alligevel den mindst tiltalende a f varianterne. Typer med flere lejligheder pr. trappe Typerne med mere end 2 lejligheder pr. trappe burde kunne an­

vendes mere. Mange steder i udlandet, saaledes i Stockholm og Wien dominerer de stærkt, men herhjemme er der byggelovsmæs- sigt gjort, hvad der kan gøres, for at begrænse deres anvendelse. De er saa økonomisk fordelagtige, at den omstændighed, at de vanskelig kan gennemluftes, maa træde i baggrunden. Iøvrigt kan man jo udlufte dem ad kunstig vej. Typerne er i almindelighed, hvad der er ganske misforstaaet, anvendt ved dyre lejligheder, „ungkarle­ lejligheder". Kun i Bentsens og Gordings, og i Monbergs kom­ munale bebyggelser, (IV 35h, 45a)5 ved Rentemestervej er de an­ vendt for helt billige lejligheders vedkommende. I det første aar efter entrappesystemets indførelse blev 4 lejlig­ heder pr. trappe gennemført paa een trappe i forbindelse med brandaltaner, idet cirkulæret kun indeholder krav om altaner til saavel gaard som gade, medens der ikke staar noget om at disse to altaner skal høre til samme lejlighed. Denne planform blev standset efter at være blevet gennemført i to tilfælde, hvad der er 39