KøbenhavnskeBoligtyper

systemer, rørisolation, bedre etageadskillelser, fugefri gulve o.s.v. Som exempel paa hvordan en billig standardlejlighed af aargang 1935 er udstyret, medtager jeg her et uddrag afen redegørelse, som Københavns almindelige Boligselskab har udarbejdet ved arkitekt Gunnar Holm og som har været offentliggjort i en kongresrapport fra Internationaler Verband fur Wohnungswesen: Austattung der Kleinwohnung. Stuttgart, 1935. Den omhandlede lejlighed (IV35a) har et bruttoareal paa 52 m 2. Fremstillingsomkostningerne pr. lejlighed har været 6800 kr., hus­ lejen pr. maaned er 56,83 kr. For varme og varmt vand betales 10,20 kr. pr. maaned. Opholdsstuen ligger mod syd og modgaden, trappenpaa nordsiden modgaarden. Selve lejligheden er placeret i en øst-vestgaaendejløj a f en randbebyggelse omkring en stor aaben havelignende gaard. Vinduet er 4 rammer bredtfor at give mest muligt lys ind i stuen ogfor at lyset skal virke samlet, hvilket giver rummet større helhed end i de ældre boligtyper, hvor de tilsvarende s smalle vinduer opdeler ydermuren for stærkt og hvor lyset fra vinduerne paa hver side a f den mørke midterpille bliver stærkt blændende. Vinduet er skudt hen i ydermurens ene side, hvilket skyldes ønsket om at have en godt beskyttet sofaplads ved langvæggen. Døren til altanen er anbragt saaledes, at den i aaben tilstand kan fastholdes ved gelænderet og saaledes danne en art vindskærm for altanen. Døren mellem stuen og kamret er udført som dobbeltdørfor at disse to rum, om det onskes, kan gøres saa sammenhængende som muligt, men det er et i K A B sjældentforekommende tilfælde, idet man ellers nøjes med en enkelt dør a f hensyn til den i forvejen ringe vægplads. Hvor beboerne ønsker kamret benyttet udelukkende som børneværelse kan dobbeltdøren blændes til stor fordel for begge 1921 rum. Døren mellem stue og soveværelse undladesfor det meste i det almindelige byggeri, men K A B lægger megen vægt paa denne dør a f hensyn til ikke alene muligheden a f at begge stuer indrettes til opholdsstuer, men særligt a f hensyn til, at man kan udlufte lejligheden effektivt. Det kan imid- tid ikke benægtes, at den forringer opholdsstuens møbleringsmuligheder, som ellers vilde være sær­ deles gode nu da kakkelovnen ikke mere optager hjørnet. Soveværelset er meget lille i forhold til ældre tiders soveværelse, men selv om det er nede paa den minimale størrelse kan det dog fuldt ud anvendes, idet tidligere tids servante og kakkelovn nu ved hjælp a f badeværelset og centralvarmen ikke er nødvendige og et ret stort areal derved kan frigøres. K amret er saa lille, at der hvis der skal sove flere end et barn, maa anvendes etagesenge. Badeværelset, der er indirekte belyst, har ingen radiator, hvilket er udelukket ifølge bygnings­ loven. Det er forsynet med kar, som lejerne sætter megen pris paa. For at gøre rummet saa smalt, som muligt, er der anvendt de saakaldte fod- og siddebadekar, som har opnaaet en stor yndest, og denne kartype egner sig godt til bad for børn. En sundhedskongres for nylig her i landet gav stærkt udtryk for den opfattelse, at brusebadet kun i ringe grad befordrede renligheden, idet vandet og vaskningen kun fandt sted fra oven. Karrets vandindhold paa 168 l mod det normale kars rumfang paa 250— 300 l er besparende i vandforbrug. Kar, haandvask og w.c. er placeret saa tæt op ad hinanden som muligt a f hensyn til rørinstallationen ogfor at rummets længde kan holdes nede paa et minimum. Hvor meget det end er ønskeligt at isolere w.c.’et i et særligt rum tillader lejlighedens lille areal ikke denne arealforøgelse ligesom bekostningen vilde forøges antageligt , specielt da det selvstændige w.c.-rum bør forsynes med en særlig haandvask. T il w.c.skylning har man anvendt skylleventiler i stedet for de almindeligt anvendte cisterner. Man har herved opnaaet et bedre udseende a f rummet, har undgaaet ulempen ved dryp a ffortæt- ningsvand fra cisternen og den stadigt tilbagevendende maling a f cisternenfor at bevare den mod rust. Derimod medfører installationen a f skylleventiler desværre kun en ringe nedsættelse i den nor­ male støjfrembringelse fra badeværelset. Normalt opsættes 11 til 13 rækker hvide storefliser paa badeværelsets vægge. I dette tilfælde har man a f økonomiske hensyn kun opsat 1 rækkefliser overkar. Køkkenets gulvareal er 5,g 1 m2, hvilket er lovens minimale størrelse, naar der, som her, anven­ des gas. Inventaret bestaar a f køkkenborde med underskabe, porcelæns-, koste og spisekammerskab Gasbordet bestaar a f en i inventaret indbygget terrazzoplade. Køkkenvasken er en emailleret støbe- jernsvask med tilbagegaaende kant foroven a f hensyn til sprøjtning. Bordpladen gaar helt ud til vaskens kant. Saavel vaskens materiale saavel som dens traditionelle anbringelsesmaade lader meget tilbage at ønske, og man er derfor ogsaa i den sidste tid mere og mere gaaet over til at anvende vaske af rustfrit staal, hvis materiale har vist sig særdeles egnet, og hvor vaskens vandrette overkant kan lægges ovenpaa køkkenbordet, hvilket er en langt bedre konstruktion, især naar der lægges linoleum eller staalplade paa hele køkkenbordet. Der er køkkenbordsplads paa begge sider a f vasken til snavset og til rent porcelæn ligesom der findes særskilt lampe over vask og gasbord. Der findes bundforneden i alle skabe og underskabe, og fodbrættet er trukket tilbage, saaledes at foden kan 1926 42

Made with