KøbenhavnskeBoligtyper

Saa ind under skabet, og laagerne er udført helt glatte paa begge sider. Der findes aftræksrør 10 X /j cm fra hvert gaskøkken, men desuden er der indsat en lille vipperude i køkkenvinduet. Det er almindeligt at opsætte 3 eller 4 rækker hvide fliser over køkkenbord og gasbord. Foroven afsluttes da med en vægliste, der kehles ned overfliseoverkanten. Hvor der ikkefindes nedstyrtnings- skaktfor affald, opsættes ofte en hylde paa skabsdøren under vasken til henstilling a f skarnspanden. Hanerne saavel i haandvask som ved køkkenvask er forbundet tilfælles udløbstud, hvilket betyder enfordyrelse i anskaffelsessummen i forhold til de almindelig anvendte enkelte haner, men skyldes, at myndighederne forlanger betaling for vandforbruget ikke pr. ml vand, men pr. tapsted. I køkkenet er ikke opsat radiator, hvilket ogsaa er enfordel for opbevaringen a f madvarer. Spisekammeret er ventileret ved hjælp a f to smaa aabninger ud til detfrie. A f hensyn til strygning i køkkenet er opsat en stikkontakt. I større lejligheder er indbygget stryge- brædt i køkkenet. Forstuen er udført i den mindst mulige størrelse. Bredden a f dens smalle del er 82 cm og dette maa absolut anses for minimum. I hver entre er adgang til et garderobeskab. I dette tilfælde er skabet indbygget i køkkenets areal. Det deles i et mindre overskab og i et højt underskab med hatte­ hylde, hvorunder er anbragt en stang a f egetræ eller messingrør til anbringelse a f bøjler til tøj. I væggen mellem forstue og køkkenets kosteskab er indbygget en lille niche, der afgiverplads til elek- tricitetsmaaleren. Almindeligvis anbringes en knageliste hele forstuen rundt med metalknager til hatte og tøj. I dette tilfælde er knagelisten erstattet med cirkelrunde træplader. Eentrappesystemet har medført den gene, at beboerne om aftenen sætter de tomme mælkeflasker udenfor deres entredør, medens man tidligere hensatte disse paa køkkentrappen. For at afbøde dette og for at begrænse tyveri a f de foran døren om morgenen hensatteflasker m. m. er indsat smaa skabe a fjernplade paa entredørens inderside med lem i selve døren. Skabet har lemme baade mod trappen og mod entre. Hvor det kan lade sig gøre burde det dogforetrækkes at indbygge disse mælkeskabe i trappemuren. Altaner er udført med bundplade a f beton mellem udliggende jern. Rækværket er aabent smede­ jernsgelænder, men i den sidste tid er det blevet almindeligt at udføre brystværnet tæt aj hensyn til læ paa altanen og den derved opnaaede mindre vindpaavirkning a f altandør. Betragter vi endelig husenesydre udformning, finder vi, at man i de allerfleste tilfælde har anvendt de smaa huses maal ogformer paa de store kaserner. Ved en simpel addition har man gjort de to- og treetages empirehuse til kilometerlange fagader med ensartede smaavinduer. Igennem en aar- række har Bedre Byggeskik arbejdet for at faa indført de smaa vinduer til de smaa huse. Det er nu ikke helt lykkedes. Men ved Københavns kæmpehuse har arkitekternefaaet dem igennem. Man har ikke søgt at vise husets opdeling med alle de mange opgange, blot tapetseret dem over med det samme vinduesmønster. Byggerøverhusenefra omkring aarhundredskiftet virker i al deres smagløs­ hed mere virkelige end de nye karréer med deres gammeldags detailler, de synes mere rigtige i maa- lene, slutter sig naturligere om opgaven og er ogsaa mereyndet a f menigmand. Der ligger i etage­ husenes rigtige udformning problemer, som slet ikke er løst endnu. Om disse problemer er løst senere, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke. Paa nogle punkter er vi maaske naaet til at tage naturligere paa problemerne, men i det store og hele er vi kun gaaet fra den ene periodes formalisme over til den næste periodes. Konstruktioner og materialer er stort set de samme som for 25 aar siden. Saalænge murstenene er vort billigste byggemateriale og saalænge teglværksindustrien financierer byggeriet vil murste­ nen vedblive at dominere i det københavnske byggeri. Det bør vi sikkert ikke beklage, men vi bør søge igen at naa til en forstaaelse af teglstenens karakter og egenskaber som den man havde for en menneskealder siden. I statsboligfondsperioden pudsede vi murstenshusene for at gøre dem klassicistiske ligesom rettroende modernister nu pudser dem for at faa dem til at ligne betonhuse. V i burde i stedet for bestræbe os for at udvikle en murstensteknik, der var paa højde med Plesners og Nyroptidens fremragende tekniske kunnen og gav ligesaa smukke stoflige virkninger. Og vi burde lære at murstenshuse ikke, særlig ikke i disse jærnfattige tider, bør bygges med betonformer. V i er naaet saa vidt, at vi har frigjort os fra klassicismens facade- 43 Om udformningen af statsboligfondsperiodens huse skrev Steen Eiler Rasmussen i 1926: