KøbenhavnskeBoligtyper

havde indladt sig paa letsindig Kreditgivning til en eller anden Industrigren, f. Eks. Cementindustrien, var der næppe nogen, der vilde have kaldt den Krise, der indtraf i 1907, for „Cement­ krisen". Men da nu alle og enhver kunde se, at der var bygget for rigeligt, valgte man at kalde Krisen i 1907—08 for en „Bygge­ krise". Krisen havde intet med Byggeriet at gøre udover, at Bankerne havde finansieret Byggeriet for stærkt og paa usundt Grundlag. Det var Bankerne, det var galt med, og Krisen var en Bankkrise. Naar der er Anledning til at fremhæve dette, er det fordi, Mentaliteten fra disse Aar stadigvæk er raadende. Bygges der lidt rigeligt et Aar, bliver der straks raabt „Byggekrise" saa eftertrykkeligt, at man finder, det nærmest er et Onde, at der bliver bygget. Man glemmer, at Spørgsmaalet er, om Kreditten til Byggeriet er ydet paa sund Basis. NationalTilgang i m 2 til Ledige Lejlig­ Aarstal bankens Etagearealet heder i pCt. Diskonto Kbh. og Frbg. af samtlige I 9 ° ° 5,87 439676 0,9 • 1901 5,33 47601I 2,2 1902 4,05 370267 3,3 1903 4,37 627503 5 ,i 1004 4 , 5 ° 608718 6,8 1905 4 , 3 ° 479088 7,6 1906 5,22 5923 81 7,5 1907 6,18 376810 7,3 1908 6,13 488056 6,4 1909 4,94 IO543O 5,9 1910 5 ,°o I 16182 4 ,° 1 9 1 1 4,62 78872 2,5 1912 5,06 183651 1,4 I 9 I3 5,75 321374 1,1 1914 5,52 325298 1,4 I 9 I5 5,27 248884 i ,3 1916 5 ,00 223284 — Hvis man ser paa Kurven over Byggeriets Omfang i disse Aar, vil man bemærke, at Maksimum for Byggevirksomheden snarere samlede sig om Aarene 1903—04 end umiddelbart før Krisen i i 9°7—08. Det er tillige bemærkelsesværdigt, at den stigende Ledig­ hed for Lejligheder ikke synes at have paavirket Byggevirksom­ hedens Omfang. Maaske var det de gamle Lejligheder, der var ledige, og de nye, der kunde lejes ud. Statistiken giver dog ingen Oplysninger om dette Spørgsmaal. Derimod synes Diskontoens Højde at have øvet en afgørende Indflydelse, dels i den Forstand, at den meget høje Rentesats i 1907—08 standsede Byggeriet, men ogsaa saaledes, at den relativt høje Rente, der vedblev at være gældende stadigvæk, holdt Byggeriet nede. Den sædvanligt raadende Betragtning er jo, at „Bankerne" efter de forskellige Banksammenbrud i 1907—08 havde faaet saa stor Interesse i Nybygninger, at de, for at stive Lejeniveauet af, næg­ tede at give nye Byggelaan, saaledes at nybyggede Lejligheder ikke skulde konkurrere Lejen nedad i de overtagne Ejendomme. At denne negative Betragtning ogsaa skulde være den eneste rigtige, kan næppe antages. Den høje Rentefod, der raadede i Aarene 47