KøbenhavnskeBoligtyper

Om de enkelte huse ved man kun lidt. Det maa anses for ret sikkert, at hustypen med langsiden mod gaden var den oprindelige. Gavlhusene, der var det almindelige i de nordtyske og hollandske handelsbyer som København stod i forbindelse med, synes dog at have spillet stor, maaske domine­ rende rolle. Paa ganske smalle grunde var denne type sikkert ogsaa naturlig, og der var jo hele gader, der oprindelig var opstaaet som markedsgader med mere eller mindre ambulante Boder paa smaa grundstykker. De almindelige huses udformning og indretning var fuldstændig bestemt a f bindingsværksbyggemaaden og plantyperne beherske- des a f træskelettets stramme fagdeling. En række skillerum, der var gennemgaaende fra ydervæg til ydervæg, var en konstruktiv nødvendighed og ordnede rummene en suite. For de øvre stok­ værkers vedkommende har disse været forbundet ved en svale­ gang, en udvendig korridor, hvortil ogsaa trapperne var lagt hen. De meget kostbare skorstensanlæg har man sparet mest muligt paa, og kun en begrænset del a f rummene har kunnet bruges til ophold om vinteren. I slutningen a f i6ootallet arbejdede en ny hustype sig frem, en type der var bestemt a f den grundmurede konstruktion. Da husets stabilitet nu ikke mere beroede paa bindingsværkskonstruktionens stivhed , men paa murværkets tyngde og massivitet , var de gennem­ gaaende tværskillerum ikke mere nogen konstruktiv nødvendig­ hed, og der udvikledes en meget økonomisk plantype, hvor en række værelser til gaden adskiltes fra en række til gaarden a f et hovedskillerum. Trods forordningen a f 1683, der forlangte anven­ delse a f grundmur i store dele a f byen som sikkerhed mod de ret hyppige ildebrande, vandt den nye hustype kun meget langsomt frem, og først efter den store brand 1728 fik den sit afgørende gennembrud. Statskupet og enevældens indførelse i 1660 fuldbyrdede Køben­ havns udvikling som regerings- og residensby. Landets admini­ stration centraliseredes fuldstændig her samtidig med at byens selvstyre reelt blev ophævet, og der manglede nu kun at give byen et udseende, der svarede til den magt, der var koncentre­ ret i den. I begyndelsen nøjedes man med åt forsøge at omgive slotsholmen med monumentale eller i hvert fald regulære bygnin­ ger, senere samledes interessen om anlægget a f „Frederiksstaden“ , amalienborgkvarteret. Men endnu længe før man begyndte at bygge her, havde man gjort spredte forsøg paa at bringe de be- staaende bydele i bedre overensstemmelse med tidens krav om ordnede og „regulære" bybilleder. Saaledes forbød man allerede i 1693 af disse grunde anvendelse a f karnapper og i 1737 paa­ lagdes det stadsbygmesteren at sørge for, at vinduerne i nye huse kom i højde med naboernes vinduer. Den store ildebrand i 1728 markerede en ny tid for de almin­ delige borgerhuse. A f 1450 nedbrændte Ejendomme var kun 40 helt a f grundmur og 179 delvis. Ved genopbygningen blev grund­ murede huse derimod den almindelige regel, selv om det var vanskeligt at gøre forbudet mod bindingsværk effektivt. Um id­ delbart efter branden fik den nye plantype med gennemgaaende

Bygmester Kriegers mønsterplan. 1739. Fra „Be- rechnungen und Dessins auf 3 differente grund- gemauerte Gebaude“ , udgivet til støtte ved byens gen­ opbygning efter branden 1728.

Studiestræde 16. Slutningen a f lyoo-tallet. Plan a f almindelig etagelejlighed, tydelig beslægtet med Krieger-huset. Før 1800 var trapperummet i disse plantyper næsten altid helt gennemgaaende for at lejlighederne kunde faa baade indgang til stue og køkkenindgang.

| 1

ratzM-jni

OTH-J l

Wildersplads 15. Slutningen a f 1 yoo-tallet. Stærkt reduceret udgave a f det samme plansystem. Til­ svarende trappe- og skorstensplacering.

4